Annonce
Hedensted

Flere elever kommer i specialtilbud - leder kommer med bud på hvorfor

Finn Gatten havde indtil 2016 været skoleleder i lidt over 16 år på Stjernevejsskolen. Siden har han været leder for Læring i Skolen i Hedensted Kommune. Arkivfoto

I løbet af de sidste år er flere elever i Hedensted Kommune kommet i specialtilbud. Leder af Læring i Skolen fortæller, at der kan være et hav af forklaringer på det, men kommer med nogle bud.

Hedensted: I de seneste par år er flere skoleelever kommet i specialtilbud i Hedensted Kommune. I efteråret 2015 var 194 elever i specialtilbud, hvilket svarer til 3,46 pct., mens tallet i august 2018 lå på 217 elever svarende til 4,05 pct.. Det viser en opgørelse fra forvaltningen til politikerne.

Dette sker, selvom årgangene, der er startet i skole i disse år, er små. For få år siden var der op mod 600 elever pr. årgang, nu er tallet ca. 450.

Finn Gatten, leder af Læring i Skolen i Hedensted Kommune, kalder årsagen til udviklingen for et rigtig godt spørgsmål, som han selv er optaget af. Der er nemlig ikke som sådan nogen entydig grund til, at der skulle være flere børn, som ikke kan klare at gå i den almene skole, og det handler måske derfor om, hvad almenklassen er for en størrelse, fortæller han.

- Hvis man ændrer nogle kriterier, stiller højere krav eller på en eller anden måde ændrer på de pædagogiske rammer, kan det godt have en betydning for, hvor mange der faktisk kan få et forløb på årgangen. Det skal vi være opmærksomme på, siger Finn Gatten.

Hvis man ændrer nogle kriterier, stiller højere krav eller på en eller anden måde ændrer på de pædagogiske rammer, kan det godt have en betydning for, hvor mange der faktisk kan få et forløb på årgangen. Det skal vi være opmærksomme på.

Finn Gatten, leder af Læring i Skolen i Hedensted Kommune
De seneste par år er der flere elever med forskellige behov, der er blevet sendt i specialtilbud. Grafik: Camilla Pham Corneliussen

Rutiner og faste rammer

Han fortæller samtidig, at det er forskelligt, hvilke udfordringer de børn, der bliver sendt i specialtilbud, har, men han betegner gruppen som udadreagerende børn, der på forskelligvis kan have det så svært i de rammer, de bliver sat i.

- Hvis man f.eks. har en autist-diagnose og har brug for en stringent hverdag med nogle rutiner og rammer, der ikke kan brydes, samt nogle helt specielle arbejdsmønstre, der skal gentages igen og igen, kan det være rigtig vanskeligt at få et barn ind i en varieret, spændende og motiverende undervisning, hvor der skal ske forskellige ting, siger Finn Gatten.

Flere behov gør det sværere

Tendensen er desuden, at elever, der bliver visiteret til et specialtilbud, kommer fra klasser med mange elever, og det kan der være mange grunde til, fortæller Finn Gatten.

- Det er en kompleksitet, fordi nogle siger, at man sagtens kan inkludere børn med de og de vanskeligheder og udfordringer, men hvis der i den samme gruppe er børn, der har vidt forskellige behov - af og til nogle, der stikker i hver sin retning - kan der godt ligge en udfordring i at gøre det rigtig velfungerende for alle, siger Finn Gatten, som samtidig fortæller, at det er meget situationsbestemt fra klasse til klasse.

Nye udfordringer dukker op

Finn Gatten understreger, at alle arbejder seriøst med inklusionsemnet og er interesserede i at blive bedre, men han betegner det som et stort og komplekst område, hvor der ikke findes kvikke fix og løsninger.

Der sker hele tiden forskydninger på området, og det er han, forvaltningen og politikerne nødt til at forholde sig til til år for år.

- For måske fem år siden var der ikke nogen, der talte om angst i samme omfang som nu. Det er en faktor, vi må forholde os til, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce