Annonce
Horsens

Flere boliger i Provstlund trods nabo-indsigelser

Der er godt gang i grundsalget på Provstlund, og der er flere byggegrunde på vej. Billedet er fra, da EDC og lodsejer Hans Bang-Hansen markerede salget af grund nummer 100 i Provstlund i efteråret 2016. Fra venstre ses Alex Mandrup fra EDC, Hans Bang-Hansen, Mette Holst, EDC og køber Thorbjørn Bekke-Hansen. Arkivfoto

Teknik- og miljøudvalget har godkendt en udvidelse af Provstlund med 58 nye boliger, selvom naboer har gjort indsigelse mod flere huse.

Annonce

Lund: Der vil også i de kommende år være byggeaktivitet i den østlige del af Lund. Det står klart efter, et enigt teknik- og miljøudvalg i Horsens Kommune har godkendt, at der kan opføres 58 nye boliger nord for den nuværende bebyggelse i Provstlund.

De 58 nye parcelhuse er kun cirka halvdelen af, hvad der er planer om på længere sigt. I alt er der lagt op til et samlet boligområde med 109 parcelhuse og 29 rækkehuse. Udvidelsen med det sidste område, som vil komme i en fjerde etape, vil dog kræve en ny lokalplan.

Inden godkendelsen af de 58 nye huse havde et par af beboerne i Provstlund gjort indsigelser mod en fortsat udvidelse i området. De frygter, at trafikken på Silkeborgvej vil blive forværret med flere huse, og nogle er også betænkelige ved, om skolen og institutionerne i Lund kan tage imod flere børn.

Indsigelserne gjorde imidlertid ikke indtryk på politikerne i teknik- og miljøudvalget, da det nye boligområde ifølge forvaltningen kun vil bidrage med en forholdsvis beskeden trafik, som ikke vil forværre situationen nævneværdigt.

- Vi må erkende, at så snart vi laver udvidelser i Lund, har vi nogle trafikale problemer. Det havde det også med Rema 1000. Vi er i gang med en overordnet trafikløsning også omkring Lund, så vi kan aflaste det problem. Udvalget vil ikke sætte noget i stå på grund af de trafikale problemer, men vi er også meget opmærksomme på at få dem løst, siger Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for udvalget.

Udvalget vil ikke sætte noget i stå på grund af de trafikale problemer, men vi er også meget opmærksomme på at få dem løst.

Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget
Den nye lokalplansområde, som netop er blevet godkendt, er inden for de røde felt. Det øvrige område viser planerne for en kommende fjerde etape. Kort: Horsens Kommune
Annonce

Plads til børnene

Formanden understreger, at politikerne i udvalget generelt er positive over for nye udstykninger, fordi kommunen har brug for de ekstra boliger med den tilstrømning, der er til Horsens. Udvalgsformanden mener dog ikke, at beboerne i Provstlund behøver at frygte for, om der er plads til børnene i byens skole og institutioner.

Netop her har et enigt byråd i budgetaftalen for 2018 afsat 586 mio. kr. frem til 2025 til at udvide og renovere dagtilbud og skoler i Horsens Kommune. Byrådet har ligeledes aftalt, at der kan igangsættes en udvidelse på Lundskolen, og her følger forvaltningen løbende befolkningsudviklingen i Lund.

- Der har vi penge til at gå ind og hjælpe, så det behøver de ikke at være bange for. Det er noget, byrådet er meget opmærksom på, så det er ikke der, at det kommer til at halte. Det er trafikproblemet, der er det største, siger Ole Pilgaard Andersen.

Han mener, at en ny forbindelse fra Lund til den kommende motorvejsafkørsel ved Hatting vil være den mest effektive løsning på trafiksituationen på Silkeborgvej. Det forslag arbejder forvaltningen på i øjeblikket.

Ud over udvidelsen af Provstlund sagde teknik- og miljøudvalget tirsdag god for, at det nye område bliver tilsluttet fjernvarmen, når den efter planen kommer til Lund i perioden 2021-2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Golf-ordningen opretholdes

Østjylland

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

Horsens

Huscompagniet vil børsnoteres: Efter årrække med solid vækst er vi klar til næste skridt på rejsen

Annonce