Annonce
Østjylland

Flere billetter klar til debataften: Skal Aarhus have et nyt fodboldstadion?

Arkivfoto: Kim Haugaard
De første billetter blev revet væk, men nu er der flere tilgængelige. Få dem gratis via linket i bunden af artiklen.

AARHUS: Skal Aarhus have et nyt stadion, hvem skal betale, og skal der bygges boliger for at finansiere det?

Debatten om Aarhus Folkepark ruller i øjeblikket, og derfor afholder Århus Stiftsidende og FO et debatarrangement om projektet.

Tirsdag 17. september klokken 19 vil vi samle alle interessenterne til et par timers debat i Aarhushallen på Skt Knuds Torv 3. (Bemærk, at det tidligere var meldt ud, at det var i Stiften Lounge, men på grund af den store interesse har vi fundet et større lokale)

Fortalere for projektet, byudvikler Rune Kilden, Jørgen Noes fra Århus Håndbold og Lars Fournais fra AGF mødes med repræsentanter fra de to grupper, der kæmper imod etableringen. Derudover har vi inviteret de politikere, der meget snart skal træffe en afgørelse. Blandt andet har vi inviteret borgmester Jacob Bundsgaard samt rådmændene Bünyamin Simsek og Rabih Azad-Ahmad.

Debatten ledes af den tidligere TV2 journalist Nick Horup og Århus Stiftstidendes chefredaktør Jan Schouby.

På mødet vil vi kigge nærmere på de forskellig forslag, som indtil nu har set dagens lys og presse et svar ud af de folkevalgte, så vi forhåbentlig kan blive klogere på, hvordan fremtiden ser ud for området omkring byens opvisningspark.

Vi håber, at rigtig mange århusianere vil lægge vejen forbi og deltage i debatten.

Dato: 17.09.2019 kl. 19.00 i Aarhushallen på Skt Knuds Torv 3, 1. sal, Aarhus C

Pris: Arrangementet er gratis. Da der er et antal begrænsede billetter, skal du tilmelde dig her:

https://avisfordele.dk/aarhus-stiftstidende/events/redaktionelt-arrangement/skal-aarhus-have-et-nyt-fodboldstadion/c-34/c-291/p-11544

Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Annonce