Annonce
Danmark

Flere betjente og hårdere straffe vejen frem

Søren Pape Poulsen

Tryghed: Jeg har nu været landets justitsminister i over to år. Målet har fra start af været klart: Det skal være tryggere at være helt almindelig dansker, og utrygt at være kriminel. Da jeg blev justitsminister i efteråret 2016, var det derfor også fuldstændigt afgørende for mig, at vi fik taget et opgør med tidligere tiders misforståede hensyn, hvor hensynet til gerningsmanden havde forrang for hensynet til offeret. Det har vi gjort op med, så vi nu hver eneste gang tager udgangspunkt i et hjælpe ofrene først. Gennem de senere år har vi fået gennemført en lang række politiske initiativer og lovforslag på retsområdet - særligt med offeret i centrum.

Med vores retfærdighedspakke har vi sørget for, at ofre for seksuelt misbrug nu kan få en markant højere kompensation. Og de, der har været udsat for overgreb som børn, har fået langt bedre muligheder for at retsforfølge offentlige myndigheder, som har svigtet deres ansvar. Det er tiltag, der understreger, at vi nu endelig sætter ofrene først - hver gang! Samtidig har vi gennemført en lang række strafskærpelser - blandt andet for indbrud, grov vold og digitale sexkrænkelser. Der skal ikke være noget tvivl om, at vi som samfund står på ofrene side.

Men trygheden starter og slutter med et stærkt og robust politikorps. For kort tid siden holdt jeg tale ved den første dimission af politielever i Fredericia nogensinde. Efterfølgende havde jeg æren af at tage det første spadestik til Rigspolitiets nye politiskole i Vejle. Besøgene markerer ikke blot en ny begyndelse for dansk politi. De markerer også det faktum, at der nu er det højeste antal politibetjente i Danmark siden år 2010. Ved udgangen af 2019 vil vi have over 11.000 politibetjente i Danmark. Vi har de seneste tre år optaget ca. 2.000 politielever. Og med bistand fra forsvaret og hjemmeværnet til bl.a. grænsekontrol og bevogtning har vi sendt ca. 250 betjente tilbage i egne kredse. Jeg er stolt over, at vi i dag har et stærk rustet politikorps, som er kommet tættere på borgerne. Det kommer særligt til udtryk ved de 150 betjente til det lokale og nære politiarbejde og samlet 400 lokalbetjente som følge af udspillet 'Nærhed og tryghed'.

Selvom politiet har været spændt hårdt for de senere år med grænsekontrol og terrorbevogtning, så har de også sat hårdt ind over for banderne for at sikre ro og tryghed i gaderne. Deres stålsatte indsats kombineret med nye redskaber i værktøjskassen har sat banderne under et markant pres. Det har medført, at der er omkring 440 bandekriminelle bag tremmer, hvilket konkret betyder, at en ud af tre registrerede bandekriminelle er bag lås og slå.

20 års fængsel for drab. 20 års fængsel for skyderi i det offentlige rum. Flere års fængsel og udvisning af Danmark for afpresning. Otte års fængsel for skyderi -og opholdsforbud i hele Aarhus Vest og Brabrand i 10 år. Det er blot nogle af de seneste domme mod bandemedlemmer, som blandt andet skyldes, at vi med bandepakke 3 indførte en række skærpelser af straffen for banderelateret kriminalitet. Konkret har det haft den betydning, at der er sket en stigning på næsten 50 % i den gennemsnitlige fængselsstraf pr. dømt bandemedlem fra 2015-2018.

Retspolitikken de seneste år med blå blok i spidsen har betydet det højeste antal betjente siden 2010, bedre forhold for ofre, 440 bandekriminelle bag tremmer og øget tryghed for danskerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce