Annonce
Horsens

Fløjpartier boykotter debatprogrammer på TV Horsens og TV Sket&Set

Tovholder på TV Sket&Set, Torkill Jensen, forfordeler de store partier i de paneldebatter, han sender op til kommunalvalget. Det mener Nye Borgerlige og Enhedslisten, der har fravalgt debatterne pga. ulig fordeling af taletid. Arkivfoto

Partiernes taletid er ulige fordelt, lyder kritikken fra Enhedslisten og Nye Borgerlige, der har fravalgt debatten. Det er partiernes eget problem, mener tovholder på TV Sket&Set, Torkill Jensen.

Horsens: Selvom Nye Borgerlige og Enhedslisten rent politisk står temmelig langt fra hinanden, er der ét område, hvor partierne har fundet fælles fodslaw.

Begge partier har boykottet debatprogrammer på TV Horsens og TV Sket&Set. Det sker i protest mod den redaktionelle prioritering af, hvilke partier der skal debattere hvilke emner i programrækken.

I et læserbrev i Folkebladet i dag skriver Enhedslistens Tobias Torfing, at "taletiden var ekstremt ulige fordelt. Socialdemokratiet var repræsenteret i seks ud af syv debatter, mens de fleste partier måtte nøjes med en enkelt debat".

- På baggrund af slagsiden har vi fravalgt denne debat, skriver Tobias Torfing.

Også Nye Borgerlige er utilfredse med fordelingen af taletid, oplyser lokalformand Benjamin Blender.

- Hvis man skal lave den slags debatter, vil det være retfærdigt, at alle kunne komme nogenlunde lige meget til orde. Men det var tvangsfordelt på forhånd, og der var en skæv fordeling, mener Benjamin Blender.

Annonce

Jeg kan ikke garantere, at vi behandler alle ens. Det gælder for al journalistik. Man prøver at finde det, der er interessant for folk, og man gør sig nogle anstrengelser for, at der er god information i det, man laver. Hvis de store partier ikke deltager i debatterne, gider folk ikke se det.

Torkill Jensen, tovholder, TV Sket&Set

Handler om seere

Ifølge tovholder på TV Sket&Set, Torkill Jensen, selv mangeårig socialdemokrat, er det uundgåeligt, at nogle partier får mere taletid end andre.

- Hvis vi laver en debat med tre partier, der ikke har en chance for at komme i byrådet, får vi ingen til at se programmet. Jeg kan ikke garantere, at vi behandler alle ens. Det gælder for al journalistik. Man prøver at finde det, der er interessant for folk, og man gør sig nogle anstrengelser for, at der er god information i det, man laver. Hvis de store partier ikke deltager i debatterne, gider folk ikke se det, siger Torkill Jensen.

Torbias Torfing fra Enhedslisten er også utilfreds med, at det er TV Sket&Set, der har bestemt, hvilke temaer de enkelte partier skal debattere. Enhedslisten var inviteret til en paneldebat om beskæftigelsespolitik, mens emner som økonomi og infrastruktur "skulle klappes af mellem V og S". Det stempler Enhedslisten som et niche-parti, lyder kritikken.

Det tager for lang tid

Men det er et spørgsmål om tid og administration, siger Torkill Jensen.

- Ud fra det kendskab, vi har til partierne, har vi placeret dem i debatter, vi regner med, at de var interesseret i. Det er et spørgsmål om administration. Hvis vi skulle indhente ønsker om, hvad alle vil være med til at diskutere, ville vi få en meget lang proces og alligevel ikke kunne imødekomme alle, forklarer Torkill Jensen.

Ophøjet ro

Med sit "Nej tak" misser Nye Borgerlige chancen for at profilere sig på den lokale tv kanal, men det lever Benjamin Blender gerne med.

- Vi har en strategi for, hvordan vi får vist os frem i gadebilledet, og det skal nok lykkes uden de tv debatter.

Torkill Jensen på sin side tager afbuddene fra de to partier med sindsro.

- Det er et problem for dem, ikke for mig. Det er ærgerligt, at de ikke vil være med, men vi har ingen bad feelings. Hvis Enhedslisten eller Nye Borgerlige laver noget interessant op til valget, får de bestemt dækning, pointerer han.

Det er første gang, TV Sket&Set oplever frafald fra partierne i debatter op til kommunalvalget. For fire år siden var alle partier inviteret til debatter med seks-syv forskellige temaer.

- Men resultatet var, at vi var nødt til at korte voldsomt, og det gav kolosalt meget redigeringsarbejde. Det er ikke rimeligt, siger Torkill Jensen.

De politiske debatter er i fuld gang, og i denne uge er det regionspolitik, der debatteres på TV Sket&Set. Fra på fredag er det kommunalpolitik.

TV Horsens og TV SKet&Set sender på fællesantenner, der dækker Horsens, Haldrup, Søvind, Hansted, Egebjerg, Lund, Gedved, Hovedgård og Østbirk. De lokale tv-kanaler findes på kanal 32.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce