Annonce
Horsens

Fjernvarme-direktør: Hatting, Lund og Gedved får fjernvarme, hvis nok vil have det

Er der nok borgere i Hatting, Lund og Gedved, der ønsker fjernvarme, skal de nok få det - uanset om byrådet til efteråret ikke stemmer for en tilslutningspligt, lover Christian Niederbockstruck, direktør for Fjernvarme Horsens. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Skulle byrådet set i lyset af det nye energiforlig vælge at afvise tilslutningspligt i de resterende områder, vil borgerne få muligheden for frivilligt at skrive under på en kontrakt, siger fjernvarme-direktør Christian Niederbockstruck.

Horsens: De ca. 2500 husstande i Hatting, Lund og Gedved, der endnu ikke er omfattet af tilslutningspligten til fjernvarme, er ikke i al fremtid afskåret fra at få fjernvarme.

Det understreger Christian Niederbockstruck, direktør i Fjernvarme Horsens, der dermed præciserer en udtalelse til Folkebladet torsdag fra sin bestyrelsesformand, Lars Goldschmidt.

Goldschmidt sagde, at udrulningen af fjernvarme i de tre områder kun ville ske, hvis byrådet pålægger husstandene en tilslutningspligt.

- Som Lars Goldschmidt rigtigt siger til avisen, vil vi trække projektforslaget tilbage, hvis byrådet ikke vedtager tilslutningspligten. Vi ruller ikke fjernvarmen ud, hvis vi ikke har sikkerheden for, at kunderne er der. Men det betyder jo ikke, at områderne aldrig kan blive tilsluttet fjernvarmen. Folk kan jo frivilligt skrive under på en kontrakt med os, og det vil de i den situation få mulighed for. Derefter vil vi så afvente, om der kommer et tidspunkt, hvor der er kunder nok til, at økonomien kan bære en udrulning af fjernvarmen i de områder, siger Christian Niederbockstruck.

- Der er to scenarier i det her. Som udgangspunkt fortsætter vi efter planen, hvor projektforslagene i efteråret bliver godkendt med tilslutningspligt. Skulle det mod forventning ske, at byrådet stemmer nej til tilslutningspligten, vil vi uden problemer køre videre med de 75 pct. af områderne, der allerede er tilsluttet. Vi vil selvfølgelig gerne realisere hele planen, men økonomisk er det intet problem i at stoppe med de 75 pct. Det vil ikke koste de eksisterende forbrugere noget, lover han.

Annonce

Vi vil selvfølgelig gerne realisere hele planen, men økonomisk er det intet problem at stoppe med de 75 pct. Det vil ikke koste de eksisterende forbrugere noget.

Christian Niederbockstruck, direktør, Fjernvarme Horsens

Udvidelse kan blive sat i bero

Konkret vil en skrotning af de sidste projekter betyde, at udvidelsen af Horsens Kraftvarmeværk i første omgang stopper med den ene blok, der allerede er taget i brug. Anden etape er efter planen færdig i 2021.

- Etape to bliver i den hypotetiske situation sat i bero, men den kan gå i gang igen, hvis der er kunder nok. Det vigtigste for mig og Fjernvarme Horsens er, at vi ikke laver investeringer, som ikke holder, siger Christian Niederbockstruck.

Fjernvarme-direktøren vurderer det som ganske realistisk, at nok borgere i Hatting, Lund og Gedved helt frivilligt vil bede om at få fjernvarmen ind i deres huse.

- Hvis tilslutningen er lige så positiv, som vi ser i f.eks. Stensballe, hvor vi lige nu har omkring 80 pct. tilslutning, kan det jo godt lade sig gøre, siger han.

- Hvordan har du det med den aktuelle "ballade" om tilslutningspligten?

- Jeg opfatter det ikke som ballade. Vi agerer jo under nogle politiske rammevilkår og gør kun noget, vi ved, der er sund økonomi i. Da kommunen vedtog energiplanen i 2015, lagde vi en plan, og den følger vi til punkt og prikke, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Topøkonom advarer mod at åbne økonomien for tidligt

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce