Annonce
Alarm 112

Fjerde mistænkte for dødeligt overfald i Horsens er fængslet

I sidste uge blev en 20-årig mand erklæret klinisk død efter brutalt overfald. Fire mænd er fængslet i sagen.

I knap en uge har politiet ledt efter en fjerde mistænkt i en sag fra Horsens, hvor en 20-årig mand blev udsat for et groft overfald og efterfølgende erklæret klinisk død.

Søndag lykkedes det så Sydøstjyllands Politi at få fat i den 24-årige mistænkte fra Vejle. Han er mandag blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Her er han blevet varetægtsfængslet frem til 9. juni, så hans fængsling følger de andre mistænkte i sagen, skriver Horsens Folkeblad på sin hjemmeside. Manden nægter sig skyldig.

I forvejen sidder tre andre mænd varetægtsfængslet i sagen.

Det var tirsdag i sidste uge, at en 20-årig mand blev overfaldet. Ifølge politiet blev han om eftermiddagen overfaldet i Sølvgade i Horsens.

Efter først at være blevet udsat for grov vold, blev han smidt ind i bagagerummet på en BMW. Bilen forulykkede senere på Nørretorv i byen.

Politiet fandt manden livløs, da betjente nåede frem til torvet efter uheldet.

Den 20-årige mand blev efter overfaldet erklæret klinisk død. Det betyder, at han ikke er afgået ved døden i straffelovens forstand - hans hjerte slår endnu - men hans tilstand er kritisk. Han holdes nu i live i en respirator.

De tre andre fængslede i sagen er alle mænd fra Vejle. To af dem er 21 år, mens den tredje er 29 år. De har alle nægtet sig skyldige i overfald og frihedsberøvelse.

Også en 28-årig kvinde blev anholdt umiddelbart efter overfaldet.

Ifølge politiet sad hun bag rattet i en bil, som samlede de sigtede mænd op efter uheldet på torvet. Hun blev dog løsladt onsdag efter et grundlovsforhør, men er forsat sigtet.

De tidligere grundlovsforhør i sagen er blevet holdt for lukkede døre. Det betyder, at kun sigtelsen er kendt for offentligheden.

De sigtede mænds udlægninger, hvis de har valgt at forklare sig i retten, er derfor ikke oplyst. Det er heller ikke beviser, som politiet mener at have imod dem.

Også ved mandagens retsmøde blev dørene lukket.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Syv buttede babyer og syv røde pølser på vej til Campus

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Annonce