Annonce
Navne

Firmaets mand takker af

Benny Sørensen (til højre) sammen med administrerende direktør Henrik Holvad. Pressefoto

Skanderborg: Benny Sørensen har valgt at gå på pension efter 35 år hos maskinfabrikken Rival ved Skanderborg.

Han kom til virksomheden som maskinarbejder og har siden med stor omhu varetaget mange poster i virksomheden.

- Benny kan om nogen benævnes Mr. Rival. Han har til hver en tid repræsenteret Rival med stor stolthed og entusiasme, som var det hans egen virksomhed.

- Samtidig ved han også lidt om alt, og han er noget af et Rival-leksikon, fortæller administrerende direktør Henrik Holvad.

- Set over de 35 år har jeg fået fantastiske muligheder her på Rival for at udvikle mig og have indflydelse på det daglige arbejde. Samtidig er mine kolleger, sammenholdet og kulturen her på Rival helt unik. Det har været til daglig glæde, siger Benny Sørensen.

Markeringen af hans jubilæum og fratrædelse er udsat, indtil det igen er sikkert at samle en større flok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce