Annonce
Horsens

Firlænget gård i Gedved blev revet ned: En fejl, siger direktør

Sådan så Vestervej ud i 2013. Nu er den gule gård revet ned, og flere politikere undrer sig over ikke at være blevet hørt. Arkivfoto
Forvaltningen havde ikke hjemmel til at give tilladelse til nedrivning af hovedhuset på Vestervej 7 i Gedved, indrømmer Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i Horsens Kommune.

Horsens: Hovedbygningen på den firlængede gård på Vestervej 7 i Gedved er for længst revet ned, men diskussionen kører videre. For nedrivningen af den bevaringsværdige bygning blev aldrig drøftet politisk før, det var for sent, og det er en klar fejl, indrømmer Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i Horsens Kommune.

- Det er klart en fejl fra vores side. Da man igangsatte lokalplanen med politisk drøftelse i 2018, var der en vurdering med på ejendommen, og på baggrund af den er der givet nedrivningstilladelse administrativt. Men den tilladelse skulle have været indstillet specifikt til politisk beslutning, siger Charlotte Lyrskov og fortsætter:

- Det fremgik ikke tydeligt i sagen, da man igangsatte lokalplanprocessen, at der ikke har været en politisk beslutning om nedrivningen. Det skulle det have gjort.

Charlotte Lyrskov beklager fejlen, men vil ikke komme nærmere ind på, hvad der præcist er gået galt. Til gengæld understreger hun, at bevaringsværdige bygningers skæbne skal afgøres i fagudvalget - ikke i administrationen.

- Vi kan ikke sætte bygningen tilbage, hvor den stod. Vi skal have større fokus på, at vi får indstillet det, politikerne skal træffe beslutninger om. Når bygningen har en SAVE-værdi et til fire, skal plan- og miljøudvalget træffe beslutning, hvis der skal gives nedrivningstilladelse, slår hun fast.

SAVE er en værdi, der angiver, i hvor høj grad en bygning er bevaringsværdig. Hvis en bygning har værdien seks eller fem, kan den umiddelbart rives ned. Men gården på Vestervej i Gedved havde SAVE-værdi fire.

Det er en menneskelig fejl, og det er svært at sætte bygningen tilbage. Men vi har en intern drøftelse af, hvordan vi håndterer det fremadrettet.

Charlotte Lyrskov

Skal ikke ske igen

Formanden for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V), var på seneste byrådsmøde også noget forundret over, at en bygning var blevet revet ned uden politisk beslutning. Derfor bad han om en redegørelse for processen fra forvaltningen. Den har han nu fået, men den ændrer ikke på, at bygningen var væk, inden borgerne blev hørt.

- Der er sket en fejl. Den besluttende instans i nedrivningssager som denne, der vedrører bygninger med en SAVE-værdi på 1-4, ligger i fagudvalget. Det er så klart, som det overhovedet kan være, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at man kommer ind i et forløb, hvor det her sker. Måske er det bare en menneskelig fejl, at der er givet tilladelse til nedrivningen. Men borgerne og naboerne i Gedved kan let få opfattelsen af, at man ikke helt ved, hvem det er, der bestemmer. Er det politikerne eller administrationen, spørger han og uddyber:

- Der er ikke noget, jeg ville ønske mere, end at tingene foregår efter bogen. Det, jeg har det dårligst med, er, at borgerne kan få den opfattelse, at det er ligegyldigt med høringssvar, og så kan der lynhurtigt opstå en masse tanker om, hvorvidt det kører efter bogen, og om høringssvarene har en reel værdi. Jeg vil for alt i verden undgå, at borgerne får den opfattelse.

Byggeplaner er nu i høring

Uanset hvilken opfattelse borgene måtte have om nedrivningen, er sagen den, at gården er væk. Lige nu er planen for byggeriet af 19 boliger på Vestervej 7 i høring, og derefter er det op til byrådet at træffe den endelig beslutning.

- Vi har fået konstateret, hvad der er op og ned omkring nedrivningen og tilladelsen, og nu skal vi til at kigge på, hvad de enkelte partier tænker om lokalplanen. Der er nogle klare hensigter, som er politisk vedtagne omkring et kulturmiljø i Gedved, man gerne vil bevare, og det er det vigtige i den her proces, siger Martin Ravn.

Forvaltningen strammer op

I forvaltningen pointerer Charlotte Lyrskov, at direktionen nu vil arbejde endnu mere for, at bevaringsværdige bygninger ikke i fremtiden bliver revet ned, inden politikerne har været på banen.

- Vi skal altid have fokus på, at vi får indstillet det, som politikerne skal træffe beslutning om. Og borgmesteren har bedt direktionen om at sikre, at vi fremover får en specifik beslutning politisk på det, som vi skal efter delegationsplanen (opgavefordelingen i kommunen, red.). Det er en menneskelig fejl, og det er svært at sætte bygningen tilbage. Men vi har en intern drøftelse af, hvordan vi håndterer det fremadrettet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce