Annonce
VB

Fire VB’ere er ude i Europa for at spille om EM-point

Ylber Ramadani og det albanske A-landshold spiller i kommende dage to kampe i EM-kvalifikationen. Arkivfoto: Søren Gylling
Thomas Gundelund og Tobias Sommer fra U19-ligatruppen spiller to testkampe med det danske U19-landshold i Irland.

Vejle: Vejle Boldklub har den næste uges tid seks spillere af sted til opgaver med diverse fodboldlandshold.

Fem af de seks er fra klubbens førsteholdstrup, mens den sjette, Tobias Sommer, er en del af klubbens hold i U19 Ligaen.

Fire af dem er ude i Europa og spiller kampe om point i den igangværende EM-kvalifikation, mens to er af sted med det danske U19-landshold.

Udtagelserne er årsagen til VB’s nuværende kamppause, da den programsatte kamp fredag 11. oktober, udekampen mod Viborg, er udsat og i stedet spilles torsdag 28. november.

Helt pause holder VB dog ikke, da der søndag på Vejle Stadion spilles en testkamp mod det norske hold Haugesund, men den bliver uden deltagelse af de seks landsholdsspillere.

De er alle tilbage i Vejle i løbet af næste uge og tidsnok til, at de kan være med, når VB igen spiller turneringsfodbold. Det sker lørdag 19. oktober, når der på Vejle Stadion er lokalopgør mod Kolding IF.

De seks landsholdsudtagne er:

Viljormur Davidsen, Færøernes A-landshold. Spiller to hjemmekampe i EM-kvalifikationen: 12. oktober hjemme mod Rumænien og 15. oktober mod Malta hjemme.

Ylber Ramadani, Albaniens A-landhold. Spiller to udekampe i EM-kvalifikationen: 11. oktober ude mod Tyrkiet og 14. oktoer Moldova begge ude.

Malte Amundsen, Danmarks U21-landshold. Spiller to kampe i EM-kvalifikationen. 10. oktober hjemme mod Nordirland og 14. oktober ude mod Finland.

Arbnor Mucolli, Albaniens U21-landshold: Spiller én kamp i EM-kvalifikationen: 15. oktober hjemme mod Kosovo.

Thomas Gundelund og Tobias Sommer, Danmarks U19-landshold: Spiller to testkampe ude mod Irland, 11. og 14. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Beruset mand uden kørekort bag rattet

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce