Annonce
Horsens

Fire ud fem forældre vil fravælge Horsens Byskoles afdeling Lindvigsvej

Kun 21 procent af forældrene til kommende skolebørn i distriktet omkring Horsens Byskole afd. Lindvigsvej regner med at vælge skolen til, viser ny undersøgelse. Foto: Morten Pape
Forældreundersøgelse, som skal kaste lys over den faldende tilslutning til Horsens Byskole afd. Lindvigsvej viser, at kun 21 procent af forældrene til 0-6-årige børn i området vil vælge skolen til.

Horsens: Potentielle forældre til Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej (tidl. Søndermarkskolen) har talt. Kun en femtedel vil vælge skolen til, når deres barn skal i skole, og over halvdelen har begrundet fravalget med, at der går for mange tosprogede elever på skolen.

Det viser en spritny spørgeskemaundersøgelse fortaget af forvaltningen til at klarlægge, hvorfor tilslutningen til afdelingen er så lav, som den er.

I 2018 gik kun 121 ud af 386 børn i skolealderen og bosat i området på afdeling Lindvigsvej. Det svarer til cirka 30 procent. Derfor foreslog forvaltningen i foråret 2019 at lukke afdelingen. Men voldsomme protester fik politikerne til at slå bak og holde afdelingen åben. I kølvandet på den beslutning er en storstilet udviklingsplan for hele byskolen ved at blive rullet ud, og som en del af den er der lavet en spørgeskemaundersøgelse.

I denne svarer kun 21 procent af de forældre, hvis børn endnu ikke går i skole, at de "højest sandsynligt" vil vælge Lindvigsvej til, mens 62 procent allerede har besluttet, at deres barn "højest sandsynligt" skal gå på en anden skole. Og disse tal bekræfter netop, at det er en stor opgave af få flere til at vælge skolen til, lyder det fra formanden for byrådets børne- og uddannelsesudvalg, Lone ørsted (S).

- Det er ikke den helt store overraskelse, og undersøgelsen påvirker ikke beslutningen om at holde afdelingen åben. Nu skal vi videre, siger hun.

Annonce

Det er ikke den helt store overraskelse, og undersøgelsen påvirker ikke beslutningen om at holde afdelingen åben. Nu skal vi videre.

Lone Ørsted (S), formand for børne- og uddannelseudvalget

For mange tosprogede elever

Den mest tungtvejende grund til, at forældrene i undersøgelsen vælger Lindvigsvej fra, er det høje antal tosprogede elever. Hele 56 procent har det som deres primære grund til fravalget, mens det for 49 procent handler om den negative omtale af skolen, og 46 procent foretrækker en skole, som går fra 0. til 9. klasse.

Men heller ikke her giver svarene anledning til den store undren hos Lone ørsted, som dog peger på, at svarene kun baserer sig på en svarprocent på 32 i undersøgelsen.

- Jeg synes, det er en lav svarprocent, men svarene ligger godt i tråd med det, vi allerede ved. At elevsammensætningen har betydning. Vi har også før hørt, at folk gerne vil have 0.-9. klasse, men det er der ikke elevgrundlag til, siger hun.

I 2015 lavede forvaltningen en lignende undersøgelse. Og svarene fra dengang stemmer overens med svarene her fem år senere. Men til forskel fra 2015 har forvaltningen denne gang spurgt direkte ind til elevsammensætningen.

- De overvejelser, forældrene har omkring skolevalg, har ikke ændret sig, det er de samme som i 2015, men denne gang har vi stillet tillægsspørgsmålet omkring elevsammensætning og fået bekræftet, at det er et parameter i forhold til fravalg, lyder det fra direktør for uddannelse og arbejdsmarked Tanja Nyborg.

- Folk er til gengæld mere idealistiske, når de skal sige, hvad der generelt betyder noget. Så handler det især om, at skolen skal ligge tæt på bopælen og at have dygtigt personale. Men når de skal vælge for deres eget barn, betyder elevsammensætningen mere, siger hun.

Håber det lykkes

Arbejdet med at gøre skolen attraktiv er allerede i fuld gang. Siden forsommeren er en udviklingsplan blevet rullet ud i etaper. Her er et af de store fokusområder at få synergieffekten mellem dagtilbud og skole til at virke. Det er ikke helt lykkedes endnu, men det går den rigtige vej, mener Lone ørsted, som ikke har opgivet håbet for skolen.

- Nu har vi sat ting i gang. Vi skal have skærpet profilen, og vi får flere dagtilbudspladser på matriklen. Vi ser allerede en øget tendens til, at dem fra dagtilbuddet vælger skolen til. Vi har derudover fået bekræftet, at elevsammensætningen er vigtig, siger hun og fortsætter:

- Vi vil selvfølgelig gerne se hurtige resultater, men sådan nogle ting forandrer sig ikke bare på et år.

Overordnede resultater fra undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet blandt alle forældre til børn i alderen 0-6 år, der bor i afd. Lindvigsvejs skoledistrikt, i alt 336 børn. Der er kommet 107 besvarelser, svarende til en svarprocent på 32.

”Hvad har betydning ift. valg af fremtidig skole til dit barn?” De fire forhold, der nævnes af flest, er:

  • At skolen ligger tæt på bopælen: 34 pct.
  • At skolen har dygtige lærere og pædagoger: 34 pct.
  • At jeg kender skolen og ved, at det er en god skole for mit barn: 29 pct.
  • At eleverne generelt trives godt på skolen: 29 pct.

”Har du på nuværende tidspunkt overvejet, hvor dit barn skal gå i skole?”

  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på distriktets folkeskole (Horsens Byskole, Afdeling Lindvigsvej): 21 pct.
  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på en af kommunens andre folkeskoler: 33 pct.
  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på en privatskole eller friskole: 29 pct.
  • Nej, den overvejelse har jeg ikke haft endnu: 17 pct.

Blandt de forældre, der svarer, at ”mit barn højst sandsynligt skal gå på en af kommunens andre folkeskoler eller på en privatskole eller friskole”, nævnes følgende tre årsager som de vigtigste:

  • Jeg foretrækker en skole med en lavere andel af tosprogede elever: 56 pct.
  • Jeg har hørt negativ omtale af Afdeling Lindvigsvej: 49 pct.
  • Jeg foretrækker, at mit barn kan gå i skole på den samme matrikel fra 0.-9. klasse: 46 pct.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce