Annonce
Danmark

Her er fire spørgsmål, som statsministeren endnu ikke svarer på

Statsminister Mette Frederiksen fortæller om udligningsreformen.Foto: Birgitte Carol Heiberg

.

1. Hvem vinder og taber?

Statsministeren vil gerne tale værdier, men undgår at give et indblik i, hvilke kommuner der som konsekvens af hendes værdier bliver efterladt med et hul i kassen.

Årsagen til dette er simpel. I det øjeblik hver enkelt kommune kan se deres egen bundlinje, bliver det fokus for debatten, og de mere principielle politiske diskussioner om, hvorfor vi overhovedet skal have en udligningsordning, vil forstumme.

2. Kommer skatten til at stige?

Nogle kommuner – i hovedstadsområdet og Østjylland - skal af med penge, så andre – på Sjælland, Fyn, i Vest-, Nord- og Sønderjylland - kan få dem.

Men hvad får de kommuner, som skal punge ud, af muligheder for at lukke hullet i deres økonomi?

Der er groft sagt to veje: De kan hæve skatten eller skære på velfærden.

Med et kommunalvalg til næste år er det ikke attraktivt at skære på skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Derfor er det oplagt, at der udligningsreformen åbner en diskussion om, at de ramte kommuner ekstraordinært skal have lov til at hæve kommuneskatten, som rammer dem med færrest penge hårdest.

Det bliver i interessant at se, om Venstre er klar til at lave en aftale, der hæver skatten.

3. Afskaffes Københavns fattighjælp?

Først torsdag giver regeringen svar på, om den særlige hovedstadsudligning bliver skrottet.

Hovedstadsudligning er lokal overbygning på udligningen, hvor hovedstadskommunerne sender penge til hinanden. I alt fordeles der små tre milliarder. Den blev indført for at give København en håndsrækning, da den var tæt på bankerot, men i dag er det i højere grad vestegnskommuner, der vinder.

Flere borgmestre i provinsen har det som erklæret mål, at disse penge i stedet skal gå til de fattigste kommuner i hele landet.

4. Styreformen spøger

Mange på og omkring Christiansborg regner med, at København og Aarhus mister penge i regeringens forslag til en udligningsreform. Hvilken godbid kan S-regeringen så give sine borgmestre i de to byer?

Et rygte går på, at de får lov til at ændre deres styreform til det udvalgsstyre, som man har i alle landets kommuner bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Får disse byer mulighed for at droppe deres mange borgmestre og rådmænd, kan det spare deres kommuner for nogle penge og på den måde lukke en del af et potentielt hul i Aarhus og København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Danmark

Liveblog: Tre gange flere end normalt meldte sig ledig fredag

Østjylland

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Annonce