Annonce
Ikast-Brande

Fire smittetilfælde på en uge

Smittetallene ikke på noget tidspunkt været lavere, siden kommunen på baggrund af et stigende antal smittetilfælde begyndte at sætte ekstra fokus på området. Illustration: Ikast-Brande Kommune

Ikast/Brande: Efter en mindre opblomstring i forrige uge faldt antallet at konstaterede covid-19-tilfælde i Ikast-Brande Kommune i sidste uge til et rekordlavt niveau. Dermed er kommunen nu for anden gang i år under sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse.

I forrige uge steg antallet af konstaterede smittetilfælde i Ikast-Brande Kommune fra 9,16 og 15 i de nærmest forudgående uger til 25, hvilket var på niveau med uge 4, men i sidste uge blev smittetallene igen banket i bund, endda ganske eftertrykkeligt.

Faktisk har smittetallene ikke på noget tidspunkt været lavere, siden kommunen på baggrund af et stigende antal smittetilfælde begyndte at sætte ekstra fokus på området i starten af december.

Fire smittetilfælde svarer til et incidenstal (antal smittede de seneste syv dage pr. 100.000 indbyggere) på 10, det halve af den bekymringsgrænse på 20, som sundhedsmyndighederne har fastsat.

Tre af de fire smittetilfælde er konstateret i Ikast, mens den sidste positive test stammer fra en borger i Bording.

Alle andre områder i kommunen har nu været fri for smittetilfælde i en uge eller mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce