Annonce
Horsens

Fire millioner sikrer tryghed, når svækkede ældre skal hjem fra sygehuset

Henning Sørensen er en af de lige omkring 90 borgere, der har nydt godt af det kommunale tilbud "Kom godt hjem", efter han var indlagt på sygehuset. Foto: Søren E. Alwan

Kom godt hjem er navnet på et nyt tilbud i Horsens Kommune, som skal hjælpe ældre borgere, der er svækket af sygdom, med at komme godt hjem fra sygehuset.

Horsens: En smidig, tryg og god overgang fra en indlæggelse på sygehuset til hverdagen derhjemme. Det er målet for et nyt tilbud til ældre borgere i Horsens Kommune, som er særligt svækkede, når de udskrives fra hospitalet. Lige nu har ca. 90 borgere haft glæde af den skræddersyede hjælp.

Et tilbud, som hænger sammen med de stadigt kortere indlæggelser på sygehusene. Det betyder også, at borgerne i mindre grad er kommet sig, inden de sendes hjem igen.

Derfor besluttede de lokale politikere ved budgetforliget for 2018 at bruge fire mio. kr. om året på at sikre en god overgang for målgruppen.

- Hovedopgaven er at sikre, at den rette indsats er sat i værk fra dag ét, siger Karen Margrethe Lind-Frandsen, som siden 1. april har stået i spidsen for indsatsen.

Annonce

Målet er, at én person skal kunne løse alle opgaver i den konkrete situation.

Karen Margrethe Lind-Frandsen, teamleder

Kom godt hjem

Ved budgetforliget for 2018 i Horsens Kommune blev der afsat fire mio. kr. til at ledsage sårbare ældre hjem fra sygehuset og sikre en god overgang fra sygehus til hjemmet. Målgruppen for indsatsen er ældre borgere i komplekse situationer. For eksempel kendetegnet af flere sygdomme, psykisk sårbarhed og/eller manglende netværk.

Borgere med kræft eller andre livstruende sygdomme udgør størsteparten af modtagerne af hjælpen.

Det er primært kommunens udskrivningskoordinatorer, der finder borgere til Kom Godt Hjem.

Teamet opererer helt usædvanligt med et ben i to lejre - det udfører den sundhedsfaglige indsats og kan samtidig øge omfanget af hjælpen.

Svækkede ældre

I Horsens Kommune udskrives omkring 3000 borgere over 75 år fra hospitalet hvert år. Omkring halvdelen har brug for hjælp fra hjemmepleje og -sygeplejen. Det er den gruppe, det nye tiltag blev øremærket.

I takt med at der høstes erfaringer, justeres tilbuddet.

- Der kan være borgere på 55 år, som er lige så sårbare, så det er svært at sætte en præcis aldersgrænse, forklarer Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Også klar til at hente medicin

Koordineringen af indsatsen begynder under indlæggelse. Det kan være en af teamets tre sygeplejersker, der kører borgeren hjem eller modtager borgeren i hjemmet. Her sikrer sygeplejersken, at der er styr på det hele, inden stafetten gives videre til anden kommunal hjælp.

- Der er tit mange praktiske ting, der skal på plads. Det kan være, patientens medicin skal hentes, eller der skal mad i køleskabet. Der skal gives præcis besked om, hvornår hjemmeplejen kommer, ligesom pårørende, som er en vigtig medspiller, skal inddrages. Det skal være trygt for alle, fortæller teamleder Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Én person skal løse alle opgaver

Det kræver således sygeplejersker, der er klar til en alsidig opgave.

- Målet er, at én person skal kunne løse alle opgaver i den konkrete situation, siger Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Derfor har sygeplejerskerne også kompetence til at visitere til mere hjemmepleje og til hjælpemidler som for eksempel et nødkald - som de også kan sætte op.

- Det nytter ikke noget, man skal til at søge om et nødkald, vi skal kunne løse opgaverne på stedet, siger Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Evalueres

Indsatsen har i første omgange koncentreret sig om patienter fra regionshospitalet, men er nu så småt i gang med at udvide tilbuddet til også at omfatte patienter fra regionspsykiatrien.

Projektet evalueres af VIVE - Det Nationale Forskning- og analysecenter for Velfærd.

- Vi er i gang med at udvikle et evalueringsskema. Det handler om kvalitet og tryghed, det handler om at hjælpe borgerne til at mestre situationen, ligesom målet er at mindske antallet af genindlæggelser, siger Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Evalueringen kan give anledning til justeringer, men ordningen er permanent.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce