Annonce
Danmark

Fire kommuner får dispensation for skrappe ghettoregler

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
12 kommuner har søgt dispensation fra nye regler for børnehaver i ghettoområder. Fire har fået medhold.

Fire kommuner slipper for skrappe regler for, hvordan børn fra ghettoområder skal blandes med børn fra resten af kommunen i børnehaver og vuggestuer.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge den såkaldte ghettoplan må højst en tredjedel af de børn, der fremover optages i en ghettobørnehave, komme fra lokalområdet.

Men flere kommuner har så svært ved at lave op til reglerne, at de har bedt om dispensation. Med den må kan de vente i op til fem år med at opfylde kravene.

Og det har Odense, Esbjerg, Roskilde og Svendborg nu fået.

Samtidig har Randers fået afslag på sin ansøgning efter de første afgørelser af ansøgninger fra i alt 12 kommuner.

Rådmand i Odense Susanne Crawley (R) er glad for dispensationen, der dækker over to ghettoområder i byen.

- Det er helt afgørende for, at vi ikke laver en hurtig og dårlig løsning. Det betyder, at vi har tid til at lave en omhyggelig og klog løsning til gavn for børn, familier og medarbejdere i Vollsmose og Korsløkkeparken, siger hun ifølge DR.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har 16 institutioner fået dispensation i fem år. En enkelt institution i Esbjerg har fået to års dispensation.

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger, at hun forventer handling fra de kommuner, der nu har fået lidt længere snor.

- Dispensationsmuligheden må ikke blive en sovepude, som betyder, at vi vender det blinde øje til, så kommunerne ikke får løst problemerne med opdelte lokalsamfund år efter år, udtaler hun i en pressemeddelelse.

- Kommunerne må ikke ane nogen som helst smuthuller i fremtiden i forhold til at leve op til deres ansvar og få knækket kurven.

Ministeren lægger derfor op til, at dispensationsmuligheden fremover bliver afskaffet.

/ritzau/

Annonce
Netnyhed fra dr.dk
Pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce