Annonce
Odder

Find køllerne frem: Golfklub åbner lige så stille

Odder Goflklub har åbnet banen, men det sker med en række restriktioner. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Medlemmer må gå ud to og to, bookinglisten tyder på, at det kribler i fingrene hos spillerne i Odder Golfklub

Odder: Efter at have været lukket helt i et par uger, har Odder Golfklub åbnet banen igen. Der er tale om en såkaldt kontrolleret åbning med en række restriktioner.

Det sker, efter Dansk Golf Union har sendt nye retningslinjer ud til landets klubber.

- Vi har hele tiden fulgt golfunionens anbefalinger. Men folk har glædet sig til at komme ud. Det kan man også se på vores bestillinger, alle tider er booket op med tobolde hele vejen, siger klubbens formand, Niels Erik Hvillum.

Det er kun klubbens egne medlemmer, der må bruge banen, og de må kun spille sammen to og to i en tobold mod normalt fire spillere ad gangen. Klubhus, omklædningsrum, toiletter og driving range (øveområd, red.) er lukket helt, flaget ved hvert af de 18 huller skal blive i hullet og må ikke røres, og der er ingen skraldespande, så spillerne skal tage eventuelt skrald med sig hjem.

Annonce

Spil med fast makker

Klubben skriver til sine medlemmer, at de skal ankomme tidligst 10 minutter før, de har en tid, og køre direkte hjem efter deres runde.

Der er plads til syv to-bolde hver time, og der bliver spillet fra klokken syv om morgen til hen på eftermiddagen.

- Vi har spillet på vinterbane indtil nu, så medlemmerne har glædet sig til det her, til at komme ud på græs. Men de skal stadigvæk tænke normalt, passe på sig selv og holde afstand. Og vi opfordrer til, at man går ud mand og kone eller to, der er vant til at spille sammen. Så håber vi, at vi kan undgå, at nogen bliver smittet, siger Niels Erik Hvillum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce