Annonce
Odder

Fik det store smil på: Borgmester blev morfar midt i byrådsmøde

Uffe Jensen blev en smule distræt, da han under byrådsmødet fik at vide, at han var blevet morfar igen. Arkivfoto:  Morten Pape

Odder: Man har hørt om politikere, der tog sig en morfar midt under et møde. Sjældent om en borgmester, der blev morfar, mens han var i gang med at lede et byrådsmøde. Men det var stort set, hvad der skete for Odders borgmester, Uffe Jensen (V), mandag aften.

Da en sag skulle til afstemning, glemte den normalt så kvikke borgmester selv at rejse sig for at stemme. Det fik borgmesterens sidemand, kommunaldirektør Henning Haahr, til stille at hviske: "skal du ikke stemme?"

Uffe Jensen rejste sig storsmilende op og lovede at komme med en forklaring. Den kom, da afstemningen var overstået.

Annonce


Det er jo en god nyhed.

Uffe Jensen (V), nybagt morfar


- Jeg har lige under mødet har fået at vide, jeg er blevet morfar for anden gang til den skønneste lille dreng, og så glemte jeg simpelthen at rejse mig op på det rigtige tidspunkt. Det må I undskylde. Tak til den gode kommunaldirektør, der lige mindede mig om, hvordan jeg skulle stemme i sagen, sagde Uffe Jensen med et endnu bredere smil end før.

Kolleger klappede

Hans politiske kollegaer kvitterede med spontane klapsalver og sagde tillykke inden næste punkt på dagsordenen.

- Han er godt 3900 gram og vist nok 52 centimeter. En fin lille velskabt størrelse, og mor, far og storesøster har det godt. Nu starter der en ny verden, storesøster er to år og vil gerne hjælpe, fortalte den stolte morfar til avisen efter mødet.

Mandag blev Uffe Jensens kone blev kaldt op til undsætning for at hente det ældste barnebarn i vuggestuen. Imens kørte de kommende forældre til sygehuset i Horsens, hvor alt gik, som det skulle.

- Det var en rigtig god nyhed, og derfor glemte jeg lige at rejse mig. Det må være sket en gang i eftermiddags. Det var flot, at byrådet både klappede og sagde tillykke. Og det er jo også en god nyhed, sagde Uffe Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce