Annonce
Sport

Fifa opfordrer til kontraktforlængelse til sæsonudløb

Fifa opfordrer til, at kontraktudløb og transfervinduer i fodboldens verden følger nye sæsondatoer.

Spillerkontrakter bør først udløbe, når sæsonen er spillet færdig i de forskellige fodboldlande, og transfervinduer bør rykkes, hvis turneringer spilles færdig senere.

Det vurderer Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i en meddelelse.

- For spillere med kontraktudløb, så slutter kontrakten typisk, når sæsonen slutter. Med suspenderingen af spillet i de fleste lande i øjeblikket, så står det klart, at sæsonen ikke vil slutte, når folk troede.

- Derfor foreslås det, at kontrakter forlænges, indtil at sæsonerne rent faktisk slutter. Det er i overensstemmelse med parternes oprindelige intention, da kontrakterne blev underskrevet. Det vil bevare den sportslige integritet og stabilitet, skriver Fifa på sin hjemmeside.

Fifa skriver også, at det samme bør gælde for kontrakter, der er indgået og skal begynde, når en ny sæson begynder. Disse kontrakter er også forsinket, indtil den kommende sæson begynder.

Baggrunden er coronakrisen, som har lagt al fodbold ned i stort set alle lande i øjeblikket.

Det har betydet, at det har været uklart, hvad der eksempelvis bør ske med kontraktudløb 30. juni, som ofte er normen, hvis diverse turneringer ikke er spillet færdig endnu.

Der har også været tvivl om, hvorvidt eksempelvis sommerens transfervinduer i diverse lande skulle rykkes rundt på grund af krisen og de forsinkede afslutninger på turneringer.

Ifølge Fifa så vil transfervinduerne også følge de nuværende omstændigheder.

- Med hensyn til transfervinduer, så er det igen nødvendigt at tilpasse den normale lovgivning til de nye, faktisk omstændigheder.

- Derfor vil Fifa være fleksibel og give mulighed for at flytte transfervinduer, så de falder mellem afslutningen af den gamle sæson og begyndelsen af den nye sæson, skriver Fifa.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Fifa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny tennis-dille på vej: Sådan har kommunen fordelt 900.000 kroner til nye faciliteter

Annonce