Annonce
Skanderborg

Festival har fået en ny plakattegner

Den store gavflab, Kim Larsen, har sagt ja til at spille på årets Sølund Musik Festival. Han pryder samtidig årets festivalplakat, der er tegnet af en ny tegner, den aarhusianske karikaturtegner Bjarne Juul. En aftale Lasse Mortensen til sin glæde fik i hus. Foto: Bollerup

Sølund Musik Festival fandt frem til en ny tegner via et besøg på en pub i Aarhus.

SKANDERBORG: Siden 1990 og indtil han døde for to år siden havde tegneren Christian Ejegod tegnet den årlige festivalplakat for Sølund Musik Festival.

Det har været plakater, der har været samleobjekter, som dels er blevet sendt ud til bostederne, når brugerne har købt billet. Og som man kunne købe på festivalen.

- Det har aldrig som sådan været en salgsplakat for festivalen, men den har været værdsat, og vi har solgt den til kostprisen, siger festivalchef Lasse Mortensen.

- Derfor har vi ledt efter en ny tegner, der kunne tage arven op efter Christian. Da jeg besøgte Cockney Pub nær Magasin i Aarhus, lagde jeg mærke til nogle karikaturtegninger, de har hængende. Jeg tænkte straks: Ham må jeg have fat i. Og det lykkedes, fortæller Lasse Mortensen.

Tegneren er aarhusianeren Bjarne Juul, der selv er jazzmusiker og gammel konstruktør og karikaturtegner. Han har altid tegnet på frihånd. Og han sagde ja til at tegne årets plakat.

Valget af Kim Larsen som den bærende figur på årets festivalplakat var derefter oplagt.

- Bjarne Juul kan godt li' Kim Larsen, og vi ved ikke, hvor længe Kim bliver ved med at turnere. Og jeg synes, den er blevet rigtig god. Den rammer en god, uhøjtidelig stemning og fortæller også, at hver fugl synger med sit eget næb. Her på Sølund Festival har vi i de sidste fire år galet godt op mod den forringede ledsagerordning. Og Kim Larsen har aldrig været bange for at sige sin mening, siger Lasse Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Hedensted

Ny tøjbutik åbner i Uldum

Læserbrev

Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med, V og K?

Læserbrev: Fredag 11. oktober 2019 var der indkaldt til pressemøde på rådhuset på Fælleden. Her ville samtlige partier i byrådet præsentere budgetaftalen for 2020, der netop var indgået. Igen var det lykkedes at få alle partier med i forliget - og det var faktisk lidt af en bedrift. For budgettet indebar mange ubehagelige dilemmaer og mange besparelser. Ikke mindst fordi Skanderborg Kommune havde behov for at finde besparelser for det, der svarer til 60 mio. kr. årligt. Besparelser, der nu skal indfases over de kommende år. Der er rigtig mange ubehagelige ting i det budget, der blev indgået. Besparelser og beslutninger, som ingen af byrådets partier brød sig om. De svære beslutninger var dog nødvendige - det var alle enige om. Det spørgsmål, der rejser sig i dag, er dog, om vi dengang i oktober glædede os for tidligt over, at byrådet kunne stå sammen i en vanskelig situation. Siden budgettets vedtagelse har vi med stadig større forundring iagttaget, at især Konservative, men også Venstres borgmesterkandidat i blandt andet læserbreve og på de sociale medier har taget afstand fra dele af det budget, de selv står bag, og at de hermed flygter fra deres medansvar. I øjeblikket bliver der foretaget en række analyser, beregninger og vurderinger af mange af de forhold, budgetaftalen indeholder. Det handler især om strukturen på dagtilbuds-, skole- og specialskoleområdet, som allerede har trukket mange avisoverskrifter. Analysearbejdet er sat i værk, fordi alle partier med budgettet var enige om, at vi skal turde at tilpasse vores struktur på disse områder, så vi alene skal bruge penge på nybyggerier, hvor det er helt nødvendigt. Dette vil nemlig sikre, at vi også fremadrettet - som minimum - kan opretholde det serviceniveau på driftssiden, som vi i dag kender i vores skoler og dagtilbud. Og det er vigtigt. Analyserne af, hvilke strukturændringer der er mulige og fornuftige at gennemføre, er omfattende, og derfor tager de tid. Men alle partier ved, at analyseresultaterne vil foreligge i løbet af foråret, ja, nogle af beregningerne vil allerede ligge klar i løbet af februar. Indtil vi kender resultaterne af analyserne, forholder vi os til den aftale, vi er med i, og venter tålmodigt. Det vil klæde de borgerlige partier at gøre det samme og ikke benytte populistiske metoder og undsige fælles beslutninger. Vi håber, at både Konservative og Venstres borgmesterkandidat står bag budgetaftalen, men bliver ærlig talt i tvivl. Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med?

Annonce