Annonce
Kultur

Festival får stjernetegner på besøg

Thomas Thorhauges kærlighed til Star Wars-universet skinner igennem i mange af hans tegninger. Her fælder Chewbacca en tåre, men fredag aften får deltagerne i en online-begivenhed på Billedskolen Horsens formentlig snarere noget at smile ad, når den kendte tegner deler ud af tips og tricks. Udsnit af illustration i Politiken af Thomas Thorhauge

Horsens: Han er blandt andet kendt for sin kærlighed til Star Wars-eventyr i en galakse fjernt, fjernt herfra. Fredag aften er det dog i det mere jordnære Horsens, man kan opleve en af Danmarks dygtigste tegnere, Thomas Thorhauge.

Billedskolen Horsens har inviteret Thorhauge til byen som led i "Verdens Længste Tegnefestival", der siden 1. december har kørt med forskellige events online.

Den københavnske tegner, der er prisvindende journalistisk tegner for Politiken og beskrives som visionær tegneserienørd og legendarisk Star Wars-fan, skal fredag optræde ved en streaming-begivenhed direkte fra et studie på billedskolen.

Her skal han tegne, dele tips og og "give tegneglade børn, unge og voksne et indblik i, hvordan tegning har været med til at forme Star Wars-universet", oplyser Billedskolen Horsens om live-streamingen, der finder sted kl. 17-22. Det sker via skolens Facebook-side.

"Verdens Længste Tegnefestival" fortsætter frem til 16. marts, når DM i Tegning efter planen afvikles på Horsens Kunstmuseum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce