Annonce
Ikast-Brande

Festdag i Vibereden

Viberedens leder, Anne Dankleff (t.h.), holdt en ultrakort tale, hvor hun takkede de fremmødte byrådspolitikere for at have fundet pengene til renoveringen af Gården. Foto: Mikael Lund
Daginstitutionen Viberedens bondegård har fået en gennemgribende renovering.

Brande: Flaget var hejst, kaffen og saftevandet var friskbrygget og kagemændene ankommet i hobetal, da den integrerede daginstitution Vibereden tirsdag 7. januar kunne tage den totalt gennemrenoverede bondegård i brug igen.

Da Vibereden blev etableret for mere end 20 år siden, fik bondegården som den eneste bygning lov at blive stående på sin plads i skoven, selvom den allerede på daværende tidspunkt var godt slidt, og sidste år fandt byrådet så endelig et par millioner i budgettet til en tiltrængt renovering.

Det har betydet, at det meste af gården er blevet revet ned og erstattet med et helt nyt hus med blandt andet køkken, toiletter og garderobe, helt ny terrasse og ikke mindst en gulvbelægning, der kan holde til at blive brugt flittigt.

En mindre del af den oprindelige bygning har fået lov at blive stående som uopvarmet værksted, der både kan anvendes af børnehavebørnene og Viberedens pedel.

Denne del af bygningen er blevet udstyret med nye døre og vinduer, murværket er blevet pudset op, og som prikken over i’et har hele Gården fået nyt tag.

Det var da også en yderst tilfreds leder af Vibereden, Anne Dankleff, der sendte en tak til de byrådspolitikere, der var mødt op til indvielsen. Inden hun overlod saksen til Daniella, der havde fået opgaven med at klippe det røde bånd, blev Gården fejret med en sang; ikke en hvilken som helst sang, men Viberedens helt egen sang skrevet af Karin Grarup på melodien til ”Lille Lise”. Og budskabet i sangen er ikke til at tage fejl af: ”Her er rart at være”.

Fremover er Gården fire af ugens fem dage hjemsted for Viberedens udegruppe, Muldvarperne.

Annonce
Den gamle, totalt nedslidte bondegård er blevet erstattet af en helt ny Gården, der skal udgøre hjemstedet for Viberedens udegruppe, Muldvarperne. Foto: Mikael Lund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Østjylland For abonnenter

Rektor inden elevfordeling: - Der bliver ramaskrig, hvis vi skal aflevere elever

Annonce