Annonce
Kultur

Fernisering: Drip paint hos Galleri Kvist

Susanne Krebs udstiller et udvalg af sine populære drip paint billeder ved udstillingen hos Kvist Galleri & Interiør. PR-foto
Susanne Krebs udstiller drip paint og tørpastel - fernisering torsdag 7. november.

Horsens: Torsdag 7. november er der fernisering hos Kvist Galleri & Interiør på en udstilling af Susanne Krebs. Kunstneren udstiller et udvalg af sine populære drip paint billeder, som er portrætmotiver malet med flydende akrylmaling på kraftigt gråt karton. Desuden abstrakte landskabsbilleder malet med tørpastel på karton.

Susanne Krebs er inspireret af naturen, dens forunderlige farver og former. Ligesom hun er inspireret af menneskets natur, og dets forskellige sindsstemninger. Fortælling og fantasi er altid på spil i kunstnerens koloristiske og sort/hvide værker.

Man kan også se nogle af Susanne Krebs' værker på vin- og kaffebar Olivias og i menighedshuset ved Vor Frelsers Kirke, ligesom hun for nylig udstillede på café La Vie. Susanne Krebs er bosat i Hovedgård og holder af at udstille sine værker lokalt.

Ferniseringen er hos Kvist Galleri & Interiør 7. november kl. 18-20.30. Kunstneren vil være til stede kl. 19-20.30. Udstillingen varer foreløbig året ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce