Annonce
Alarm 112

Treårig sad fast i træ - måtte have hjælp af brandfolk for at komme fri

En treårig dreng sad onsdag eftermiddag så grundigt fast i et træ, at brandvæsenet måtte tilkaldes for at få ham fri. Arkivfoto: Palle Herløv
Annonce

Ændring: I den første udgave af artiklen stod der, at drengen er fem år. Men han er tre år, har forældrene oplyst.


Gedved: En treårig drengs klatren i træer var onsdag middag årsag til en større udrykning af brandvæsen og ambulance til en daginstitution på Skovvej i Gedved.

Ifølge indsatsleder Michael Bruhn fra Sydøstjyllands Brandvæsen var drengen klatret op i et træ, hvor han var kommet til at sidde fast. Trods en stor indsats fra personalet i børnehaven lykkedes det ikke at få drengen fri, og derfor valgte personalet at ringe 112.

- Drengens knæ var blevet kilet ned mellem to stammer, der var formet som et V. Hans ben hævede, da han blev presset længere ned på grund af sin vægt, og man kunne ikke få ham fri, fortæller indsatslederen.

Han tilkaldte ekstra hjælp i form af en sprøjtevogn med en såkaldt spreder, der er et redskab, man normalt bruger til at klippe taget af biler i forbindelse med færdselsulykker.

- Med den kunne vi få spredt de to stammer fra hinanden, så drengen kunne hjælpes fri, fortæller Michael Bruhn.

Han fortæller, at drengens far var til stede, og at drengen selvfølgelig var bange, men ellers tog det pænt.

Ifølge indsatslederen slap drengen med et ømt knæ efter den ubehagelige oplevelse, og der blev ikke brug for ambulancen, som dog lige nåede at demonstrere sine udrykningslys til glæde for de øvrige børn i børnehaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Annonce