Annonce
Odder

Fejring blev udskudt: Garde fylder 40 år

Odder Garden ville gerne have fejret sit 40 års jubilæum i oktober, men det er aflyst. Privatfoto
Måske kan Odder Garden markere sit jubilæum med et års forsinkelse næste år
Annonce

Odder: Hele byen skulle have hørt, at Odder Garden i oktober kan fejre sit 40 års jubilæum. Faktisk var der inviteret andre gardevenner til byen for at spille sammen med Odder Garden. Men corona satte en stopper for fejringen.

- Den første, ambitiøse plan om stjerneparade og garderfest blev siden afløst af plan B og C med færre og færre besøgende garder, og de fornyede restriktioner har ført til, at fejringen udsættes på ubestemt tid, skriver Line Krogager Andersen fra gardens bestyrelse i en pressemeddelelse.

Nu regner garden med, at den trods alt kan komme ud og spille til halloween i Odder fredag 30. oktober. Og måske en stor fejring i oktober 2021.


De fornyede restriktioner har ført til, at fejringen udsættes på ubestemt tid.

Line Krogager Andersen, Odder Garden


Humøret er også i orden hos garderne, som efter forårets nedlukning er begyndt at spille sammen igen. I august var der øveweekend, og der er blevet spillet on demand-koncerter for plejehjemsbeboere, fødselarer og andet godtfolk.

Annonce

Fejrede hinanden

Desuden har garden været med til at fejre, at to medlemmer blev konfirmeret, og en tredje blev gift. Derfor var formen så god, at gardens trommekorps var klar til at deltage i en konkurrence i oktober - men den blev også aflyst.

Odder Garden har en særlig tilladelse til at bære FN-baretten. Privatfoto

- Så kan vi heldigvis bare bruge ekstra lang tid til at træne op til DM i Slagelse til sommer, hvor vi skal deltage i konkurrencen i både bymarch, trommekorps og som noget helt nyt også tattoo, skriver Odder Garden.

Uniformerne er blevet opgraderede gennem årene, men som noget særligt holder Odder Garden fast i den blå FN-baret, som garden har en særlig dispensation til at bære.

Gennem årene har medlemmerne været på mange ture, og i år var der planlagt en tur til Krakow i Polen.

Odder Garden har 22 spillende gardere, som spiller hver onsdag i garderhuset i Vitapark. Orkesteret dirigeres af Thomas Ingemann, mens Morten Hougård Mejlbjerg dirigerer trommekorps og marimbaband.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce