Annonce
Horsens

Fejret med æblebrus på sygehuset: Flemming og Jan har doneret blod 100 gange

Efter at have afleveret 450 milliliter blod for 100. gang blev Flemming Georg Jensens (t.v.) og Jan Lindhøjs (th.) jubilæum fejret med et lille glas og et stykke kransekage. Imellem dem står bioanalytiker Vibeke Koldbæk Sørensen, Birte Koch Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i Blodbanken og tidligere bioanalytiker i afdelingen, og bioanalytiker Pernille Krøyer Johansen. Foto: Thomas Schütt
Flemming Georg Jensen og Jan Lindhøj gør et vigtigt stykke frivilligt arbejde, og det blev de hædret for på Regionshospitalet Horsens torsdag eftermiddag.

Horsens: Normalt belønnes bloddonorer med en lille æblejuice eller i efterhånden sjældne tilfælde en øl, efter at de har afgivet blod.

Torsdag eftermiddag, da Flemming Georg Jensen og Jan Lindhøj lagde vejen forbi Blodbanken på Regionshospitalet Horsens, var der imidlertid kransekage og æblebrus - det tætteste, man kommer champagne på et sygehus - på menuen.

Begge har med torsdagens aftapning doneret blod 100 gange, og det blev fejret af personalet. Der var også en gave til de to jubilarer, en pelikan i kongeligt porcelæn, der kun laves til bloddonorer.

Når man har doneret blod 100 gange, 450 milliliter hver gang, betyder det, at man har været været bloddonor i mindst 25 år. Man kan nemlig kun afgive blod fire gange om året.

- Vi fejrer det, fordi det er noget særligt, at man har været med i så lang tid. Vi viser, at vi sætter pris på, at borgere gør et stykke frivilligt arbejde, bruger deres fritid på noget, som er så vigtigt for os, lød det fra Pernille Krøyer Johansen, bioanalytiker i Blodbanken.

Annonce

Vi viser, at vi sætter pris på, at borgere gør et stykke frivilligt arbejde, bruger deres fritid på noget, som er så vigtigt for os.

Pernille Krøyer Johansen, bioanalytiker i Blodbanken, Regionshospitalet Horsens.

Begyndte i en ung alder

Flemming Georg Jensen er 53 år, og Jan Lindhøj er 59 år, og man kan levere blod, indtil man bliver 70 år, så der er en god chance for, at begge også når det næste jubilæum, 125 aftapninger.

- Jeg begyndte, da jeg var soldat, og er fortsat lige siden. 32 år er det blevet til her på sygehuset. Jeg føler jo lidt, at jeg gør en god gerning. At jeg er med til at hjælpe andre, der har brug for det, sagde Flemming Georg Jensen, inden han lagde sig på briksen for at afgive blod.

Også Jan Lindhøj startede som bloddonor i en ung alder.

- Min far var også donor, så det var helt naturligt for mig, og jeg begyndte, da jeg blev 18 år. Det er så lidt, man gør, og det har jo en stor betydning, sagde han.

Korpset af bloddonorer i Horsens omfatter i dag mellem 2500 og 3000 borgere, og tilstrømningen er ganske god, fortalte Pernille Krøyer Johansen.

- Vi har lige lavet en kampagne på Facebook, der gav 200 tilmeldinger. Vi har stor glæde af de sociale medier, men vi kunne faktisk godt bruge nogle flere unge mænd, sagde hun.

Opfordringen er hermed givet videre. Man kan tilmelde sig som donor på hjemmesiden bloddonor.dk.

Flemming Georg Jensen på briksen og i gang med at levere blod for 100. gang, her sammen med bioanalytiker Vibeke Koldbæk Sørensen. Foto: Thomas Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];