Annonce
Danmark

FDM: De periodiske bilsyn er afgørende for trafiksikkerheden

Dennis Lange fra FDM mener, at det vil påvirke trafiksikkerheden, hvis man afskaffer de periodiske bilsyn for nyere biler.
Ifølge tænketanken Cepos bør man skære ned på de periodiske bilsyn, da de ikke umiddelbart har nogen effekt på trafiksikkerheden, men udelukkende er en udgift for bilejerne. Det er ikke en holdning, som FDM deler med tænketanken. Her mener man, at bilsynene er afgørende for trafiksikkerheden.

Bilsyn: Tænketanken Cepos foreslår i en ny analyse på baggrund af studier fra blandt andet Norge, New Zealand og Japan, at man dropper de periodiske bilsyn for nyere biler og samtidig målretter bileftersynene til at kigge på de mere fatale fejl og mangler på bilerne fremfor at kigge efter blandt andet revner i baklyset.

Det forslag møder stor kritik fra FDM, der også selv syner biler. Foreningen mener, at det kan komme til at påvirke trafiksikkerheden yderligere, hvis man vælger at droppe de periodiske eftersyn.

- Analysen bærer i høj grad præg af at være en teoretisk øvelse, som ikke nødvendigvis hænger sammen med den virkelighed, som vi andre oplever ude på vejene.

- Hvis vi skulle have haft et reelt billede af virkeligheden, skulle de have sammenlignet synede biler med ikke-synede biler - og det gør de ikke. Der er ikke nogen kontrolgruppe, der kan vise, hvad effekten ville være, hvis man undlod at syne bilerne. Derfor er det svært at konkludere, at synet ikke har nogen effekt, lyder det fra Dennis Lange, der er juridisk rådgiver ved FDM.

Annonce

Vigtigt med jævnligt eftersyn

I analysen foreslår Cepos, at man fremover nøjes med at målrette bilsynet på de fatale fejl, der kan være på bilen, men ifølge FDM er bileftersynet i forvejen målrettet relativt få punkter, som har en trafiksikkerhedsmæssig effekt. Derudover er det periodiske bilsyn også med til at sikre, at bilen ikke forurener mere end det tilladte.

Og derfor mener man hos FDM, at det er vigtigt, at bilerne jævnligt kommer igennem et synstjek.

- Bilen skal være fire år, før den skal synes første gang, men det betyder ikke, at der ikke allerede kan være fejl på bilen. Det handler om at fange fejl på bilen så tidligt som muligt. Og der er fireårige biler, som kommer med fejl, der gør, at de ikke bliver godkendt i synshallen.

- Hvis man vælger at udskyde det første syn, er der overvejende risiko for, at bilen ikke er sikker at køre i, og sviner mere end det tilladte. Bilen bliver jo ikke lovlig, bare fordi man undlader at syne den, siger Dennis Lange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Hedensted

Restaurantforpagter efter coronaudbrud og serieindbrud: Det kan ikke blive meget værre

Annonce