Annonce
Sport

FCK sælger keeper til italienske Brescia

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jesse Joronen skifter til den italienske Serie A-klub Brescia, skriver FCK på sin hjemmeside.

Efter en enkelt sæson i FC København-trøjen skifter Jesse Joronen nu til italiensk fodbold.

FCK har solgt den 26-årige keeper til Serie A-klubben Brescia, skriver den københavnske klub på sin hjemmeside.

- Vi har været meget tilfredse med Jesse, der har gjort det godt for os i den forgangne sæson, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Hans præstationer for os har naturligvis også øget interessen for ham, og vi har fået et rigtigt godt bud fra Brescia, som vi er blevet enige med. Det giver Jesse en stor mulighed, og vi er tilfredse med handlen.

Tidligere torsdag havde Solbakken ifølge bold.dk ellers sagt, at finnen ikke blev solgt, før FCK havde en erstatning på plads. Og noget tyder på, at en sådan snart bliver præsenteret hos de forsvarende mestre.

- Vi har allerede hentet Sten Grytebust, og vi er tæt på endnu en kvalificeret keeper, så vi er dækket stærkt ind i den kommende sæson, siger Ståle Solbakken.

Jesse Joronen har spillet én sæson i FCK. Finnen kom til klubben fra AC Horsens for et år siden og var fast målmand, da FCK i sidste sæson blev dansk mester, og han har været glad for sin tid i klubben.

- Jeg har virkelig haft det fantastisk i FCK, som har været den bedste tid i min karriere indtil nu. Jeg har følt mig velkommen og værdsat fra dag et, og jeg har trods kort tid i klubben knyttet mig til både den, fansene og byen.

- Nu gælder det et nyt eventyr i en af verdens største ligaer, og den udfordring bliver et nyt spændende kapitel for mig, siger han til FCK's hjemmeside.

Brescia, der er oprykker i Serie A, har tilknyttet Joronen på en treårig kontrakt, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Allerede inden den kommende sæson har FCK hentet en ny målmand. Norske Sten Grytebust er kommet til fra OB. Her var han en profil i en årrække.

FCK indleder superligasæsonen på søndag på udebane mod netop OB.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på FCK''s hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce