Annonce
Sport

FCK melder Viktor Fischer ude med en mindre skade

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

FC København melder Viktor Fischer skadet i kort periode. Jonas Wind sidder over i testkamp mod Sønderjyske.

Annonce

Viktor Fischer forventes ude i en kortere periode med en mindre skade.

Det oplyser FC København tirsdag før testkampen mod Sønderjyske senere samme dag.

I fredagens 2-2-testkamp hjemme mod OB udgik Viktor Fischer med en skade, og det er den, der nu holder offensivspilleren ude.

- Viktor Fischer udgik i fredags med en mindre skade og forventes ude i en kortere periode, skriver FCK på sin hjemmeside.

I denne og sidste sæson har Viktor Fischer været ude med forskellige skader, så nyheden om en ny skade er bitter for superligaprofilen.

Heller ikke angriberen Jonas Wind kommer i aktion mod Sønderjyske. Jonas Wind er lige kommet tilbage fra en skade og bliver skånet.

- Jonas Wind spiller ikke på grund en mindre reaktion oven på hans første kamp i længere tid, lyder det fra FCK.

Desuden er FCK fortsat uden angriberen Dame N'Doye og backen Nicolai Boilesen.

- N'Doye genoptræner efter sin skade, og Boilesen træner endnu ikke fuldt med, forklarer FCK.

Efter testkampen skal FCK efter coronapausen i Superligaen genstarte sæsonen ude mod Lyngby på mandag.

/ritzau/

Læs mere om Viktor Fischers skade på FCK''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce