Annonce
Sport

FC-træner: Lokalopgør var en tam affære

- Det var en middelmådig kamp, sagde FC Horsens-træner Jesper Danefeld om lokalopgøret mod Hatting/Torsted. Arkivfoto: OLE NIELSEN

- Det mindede om fredagens kamp mellem AC Horsens og VB, sagde FC Horsens' træner Jesper Danefeld.

Horsens: - Lokalopgøret blev en tam affære. Det var en middelmådig kamp. Jeg har været med i lokalopgør i serie 2, hvor der var mere knald på. Kampen mindede om fredagens kamp mellem AC Horsens og VB.

Sådan lød FC Horsens-træner Jesper Danefelds kommentar efter arvefjendeopgøret mod Hatting/Torsted. En kamp, der sluttede 1-1.

- Hatting/Torsted er et klogt hold. De tillod os ikke at komme i gang i første halvleg. Vi blev meget bedre efter pausen, men vi fik først udlignet et minut før tid. Det havde været sjovere, hvis vi havde scoret 20 minutter tidligere, men alt ialt var uafgjort et retfærdigt resultat, sagde Jesper Danefeld.

Annonce

Et fair resultat

Hatting/Torsted sad på spillet i første halvleg og kom foran 1-0 ved Thomas Eisner, tidligere U19-spiller i AC Horsens, på en frispilning fra Kristian Andersen.

- Vi havde chancen for at lukke kampen på omstillinger ved Marcus Hansen og Rune Graugaard, og vi mente, at FC's målmand lavede straffespark mod Simon Carstens, men uafgjort var et fair resultat, sagde Hatting/Torsteds træner Steffen Algreen, der spillede alle 90 minutter.

- De gule kort slog rytmen i stykker i anden halvleg, og vi ærgrede os over, at FC Horsens fik udlignet så sent, sagde Steffen Algreen.

Mathias Jakobsen var manden bag udligningen for FC Horsens efter 89 minutters spil.

Begge trænere er meget tilfredse med deres hold placering efter de første kampe.

Bedst hos Hatting/Torsted var Søren Rothausen og Søren Due.

Bedst hos FC Horsens var Mathias Jakobsen.

Den 17-årige Nikolaj Frederiksen afløste den skadede målmand Brian Eriksen. Anders Jæger, der kom i mål som markspiller i sidste uge, var vikar på sweeperposten for 40-årige Jesper Henriksen, der holdt ferie på Mallorca.

Hatting/Torsted-FC Horsens 1-1 (1-0)

Jyllandsserien

Mål: 1-0 Thomas Eisner (25.), 1-1 Mathias Jakobsen (89.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce