Annonce
AC Horsens

FC Midtjyllands træner: Vi har fundet en ny bomber

- Vi har fundet vores nye bomber i Sory Kaba, der har lavet tre mål i to kampe, sagde Kenneth Andersen. Foto: Claus Fisker.
Sory Kaba fra Guinea kunne, hvad AC Horsens ikke formåede - at score - endda to gange.

Horsens: - Han er den nye bomber, vi har søgt, og han er afløseren for Paul Onuachu, sagde FC Midtjyllands træner Kenneth Andersen om Sory Kaba.

Manden scorede begge mål i 2-0 sejren over Horsens, og han havde et fint samarbejde med Brumado fra Brasilien.

- Vi har mange, der kan være partnere til Sory Kaba, sagde Kenneth Andersen.

Han sparede fem mand og havde Erik Sviatchenko i karantæne mod AC Horsens.

- Vi satser 100 procent på returkampen mod Glasgow Rangers. Selv om der skal et mirakel til for at gå videre, giver vi den et skud og forsøger at gøre alt i Glasgow. Hvis vi på torsdag er ude alligevel, har vi gjort alt, sagde Kenneth Andersen.

Han mistede den tidligere anfører Jakob Poulsen, der vil væk fra klubben, ligesom Paul Onuachu, der også vil sælges.

- Jakob Poulsen har været guld værd for FC Midtjylland, både på banen og udenfor. Nu står vi med en spiller, der er blevet overhalet af andre, og så er det kun fair, at han får chancen for at finde en ny klub, sagde Kenneth Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce