Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia spillede glimrende og vandt langt mod nord

FC Fredericia-Nykøbing FC Foto:Yilmaz Polat
FC Fredericia tog en stor skalp og vandt med 1-0 over Vendsyssel FF. Fraset de første 10 minutter af kampen, var FC Fredericia bedst, og nu venter et brag af et lokalopgør mod Vejle på fredag.
Annonce

Hjørring: Endelig!

Søndag spillede FC Fredericia atter en betydende kamp efter måneders corona-pause. Seneste kamp om point blev spillet 7. marts mod Viborg, og gensynet med 1. division var kærkomment.

FC Fredericia vandt i Hjørring med 1-0 over Vendsyssel. Og nu venter der et brag af et lokalopgør på fredag mod Vejle.

FC Fredericia var tvunget til omstilling på grund af skader til Andreas Oggesen og Joachim Wagner. Særligt førstnævntes tur på lazarettet betød, at Jonas Dal roterede. Christian Ege Nielsen blev rykket ud af forsvaret og op på midten, mens Mathias Johannsen indgik i bagkæden.

Det var ikke helt skidt, for Christian Ege Nielsen virkede godt i sin gamle rolle som bølgebryder på midtbanen. Det gav fysisk tilstedeværelse foran forsvaret, og det var der brug for mod alle de store mænd, Vendsyssel kunne mønstre. Mathias Johannsen gjorde det også glimrende som stopper, og var sikker fra start til slut.

Kampens første 45 minutter bød ikke på mange store chancer, men FC Fredericia var bedst, selvom det tog 10 minutter at ryste en aggressiv Vendsyssel-begyndelse af sig. Hjemmeholdet ville tydeligvis gerne mose gæsterne, men de gulklædte fredericianere lod sig ikke kue, og ret hurtigt kom FC Fredericia i teten.

FC Fredericias bedste mulighed tilfaldt Dennis Høegh, som modtog et glimrende bold fra Jacob Buus. Han er på vej til AC Horsens men kan stadig frankere et indlæg til holdkammeraterne i Fredericia. Høegh headede til bolden, men sendte den langt forbi. Og lige dér savnede man store, amerikanske Steven Enna, som kiggede på fra bænken.

Vendsyssel FF-FC Fredericia 0-1 (0-0)

1. division

Mål: 0-1 Victor Torp (59.).

Vendsyssel FF (4-4-2): Peter Friis Jensen - Tobias Damsgaard, Søren Henriksen, Andreas Kaltoft, Jakob Blåbjerg (Daniel Christensen 85.) - Tiémoko Konaté (Christoffer Boateng 46.), Morten Knudsen, Dusan Jajic (Mikkel Basse 76.), Emmanuel Ogude (Jakob Hjorth 85.) - Wessam Abou Ali, Ali Messaoud (Bradford Jamieson 69.).

FC Fredericia (4-2-3-1): Alexander Nybo - Jacob Buus, Erik Nissen, Mathias Johannsen, Nicolaj Ritter (Uzo 85.) - Christian Ege Nielsen, Victor Torp - Kristian Kirkegaard (Anders holvad 65.), Mathias Gertsen (Lukas Enevoldsen 88.), Agon Mucolli - Dennis Høegh.

Advarsler: Tiémoko Konaté (10.), Morten Knudsen (45.), Christian Ege Nielsen (54.), Emmanuel Ogude (63.).

Dommer: Patrick Remon Gammelholm.

Annonce

Han skal ramme målet

Vendsyssel FF spille hakkende og fantasiløst, og det var derfor ikke overraskende, at hjemmeholdets største tilbud faldt efter en gave fra dommeren.

Alexander Nybo i FC-målet spillede en hasarderet, flad pasning til Mathias Gertsen, som blev tacklet brutalt af en liggende Nordjyde. Det så voldsomt ud, men dommeren mente, at tacklingen var ren. Og så kunne Ali Messaoud afslutte fri foran kassen. Men han sparkede den langt over, og hans træner Johnny Mølby udbrød vredt:

- Han skal jo ramme målet!

Ja, sådan er det, når der ikke er tilskuere på stadion. Man kan høre alt, hvad der bliver råbt. Det er et meget sjovt lille lys i mørket, for tilskuerne var savnet i Vendsyssel søndag eftermiddag.

Holdene gik til pausen med 0-0.

Annonce

Vigtigt lokalopgør

Vendsyssel prøvede mere efter pausen, men hjemmeholdet fik en kold karklud i ansigtet efter 59 minutter. Dennis Høegh søgte et hjørnespark, som han headede ind foran kassen, og her tog Søren Henriksen hånden til hjælp.

Dommeren fløjtede for straffe, og Victor Torp omsatte stensikkert med et hårdt, præcist drøn.

Pludselig så alt godt ud for FC Fredericia, for Vejle havde skuffende spillet 1-1 hjemme mod Næstved, og Viborg havde gjort det samme mod Skive.

Vendsyssel mønstrede et pres mod kampens afslutning, og de sidste 10 minutter blev med FC Fredericia som en presset bokser med paraderne oppe. Men det gav ikke mål til hjemmeholdet, og FC Fredericia hentede en livgivende sejr langt mod nord.

Nu er der lagt i kakkelovnen til lokalopgøret mod Vejle fredag. Vinder FC Fredericia dén kamp, er der kun fire point op til førstepladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Horsens

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Annonce