Annonce
FC Fredericia

FC Fredericia siger farvel til stopper et år før tid

Mads Eriksen stopper i FC Fredericia et år før tid. Han var fast mand i starten, men har haft en formnedgang på grund af skader, og i den kommende sæson kommer han i overskud. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Mads Eriksen er fortid i FC Fredericia. Stopperen, som skiftede til klubben på en fri transfer fra Skive i januar 2017, stopper i klubben et år før kontraktudløb.

Fredericia: Hos FC Fredericia har man ingenlunde lagt skjul på, at man havde lidt rigeligt spillere til positionerne som stopper. Det har klubben tirsdag taget konsekvensen af, for Mads Eriksen har fået ophævet sin kontrakt et år før tid.

Han kom til FC Fredericia og i januar 2017 efter en forbilledlig tid i Skive og blev hurtigt fast mand. Men skader gjorde i sidste sæson, at han røg længere og længere ned i hierarkiet.

- Mads er en god spiller, som vi godt kunne have beholdt. Men vi har haft brug for at omrokere i vores trup, og forsvaret er allerede stærkt besat. Nu havde Mads muligheden for at komme til en anden klub, så det var det rette tidspunkt, siger direktør Stig Pedersen.

Annonce

Mads er en god spiller, som vi godt kunne have beholdt. Men vi har haft brug for at omrokere i vores trup, og forsvaret er allerede stærkt besat. Nu havde Mads muligheden for at komme til en anden klub, så det var det rette tidspunkt.

Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia

Sonni Nattestad

Mads Eriksen spillede 10 kampe og 811 minutter i forårssæsonen. FC Fredericia råder over både Sonni Nattestad, Erik Nissen og Malthias Johannsen til det centrale forsvar, og i en en snæver vending kan også anfører Christian Ege Nielsen gå ned og spille som stopper.

Fremtidens stopperduo ligner Erik Nissen og Sonni Nattestad. Førstnævnte spillede en overbevisende forårsæson og var kontinuerligt den bedste spiller for FC Fredericia. Sonni Nattestad kom til FC Fredericia ude af form og han døjede både med en knæskade og en skade i sin akillessene. Derfor nåede han aldrig at komme helt op på det niveau, som man havde regnet med.

Men forventningen er, at han med en god sommeropstart rammer toppen, og hvis det sker, ville Mads Eriksen være kommet i overskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce