Annonce
Brande

Fastklemte kom fri - vej genåbnet

Der var udrykning tirsdag morgen til en ulykke på Ejstrupholmvej, der en overgang var spærret. Arkivfoto

Ejstrupholm: Redningsmandskabet fra Falck i Brande blev klokken 8.36 her til morgen tirsdag 3. september kaldt ud til et færdselsuheld på Ejstrupholmvej mellem Ejstrupholm og Brande.

Meldingen lød på fastklemte, men da redningsfolkene nåede frem til ulykkesstedet, var begge personer i den forulykkede bil sluppet ud af køretøjet ved egen hjælp. Det oplyser indsatsleder Bjarne Gregersen. Han forklarer, at bilen var kommet kørende mod vest, da den pludselig væltede og trillede rundt et par gange, hvorefter den ramte et træ.

Begge de tilskadekomne blev kørt væk i ambulance, mens brandfolkene fra Falck gav sig til at rydde op efter uheldet, da politiet havde frigivet ulykkesstedet. Oprydningen var afsluttet klokken 9.45, hvorefter vejen blev genåbnet for trafik.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce