Annonce
Danmark

Fastfood-kæden Sunset Boulevard fik lille plus: Vi har fået vendt skuden

- Vi er langt fra i mål, og vi har større ambitioner om, hvor vi skal være i markedet. Men vi er på rette vej. Vi har fået vendt skuden, siger Jens Broch (billedet), der siden midten af 2017 har været administrerende direktør i fastfood-kæden. Foto: Sunset Boulevard
Fastfood-kæden Sunset Boulevard, der sælger burgere og sandwich, kom ud af 2018 med et overskud før skat på 772.000 kroner. Sidste år havde kæden, der i dag har 44 restauranter i Danmark, et underskud på 15,8 millioner kroner før skat.

Kolding: Omsætningen er den højeste i kædens historie, der er åbnet nye restauranter, og kæden kom ud med et overskud. Sunset Boulevard har vendt udviklingen efter 2017-regnskabet, hvor det samlede billede var noget mere dystert.

2017-regnskabet viste et underskud på 15,8 millioner kroner før skat, efter et år hvor man var gennem en turn around-proces, hvor kæden lukkede flere restauranter. I løbet af 2018 har fastfood-kæden åbnet nye restauranter, og kæden, der ikke oplyser omsætningen i regnskabet, skriver i ledelsesberetningen, at den samlede omsætning ”er den højeste i kædens historie”.

Bruttofortjenesten er steget fra 92,7 millioner kroner til 94,2 millioner kroner, og det er lykkedes at fordoble driftsresultatet før afskrivninger til 16 millioner kroner. Samlet set betragter virksomheden resultatet som tilfredsstillende.

- Vi er blevet markant bedre til at drive vores restauranter og servicere vores gæster. Det betyder, at vi vækster vores forretning og igen åbner restauranter. Vi er langt fra i mål og vi har større ambitioner om, hvor vi skal være i markedet. Men vi er på rette vej. Vi har fået vendt skuden, siger Jens Broch, der siden midten af 2017 har været administrerende direktør i fastfood-kæden.

Annonce

Kort om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard, der er ejet af den vestjyske erhvervsmand Jesper Droob fra Esbjerg, flyttede i 2018 hovedkontoret fra Esbjerg til Kolding, hvor der er omkring 25 ansatte. Jesper Droob åbnede den første Sunset Boulevard i 1996 i Odense Banegårdscenter. I er der 44 restauranter i Danmark.

Ny indretning

Tre ting har medvirket til at vende udviklingen ifølge direktøren. Det handler om uddannelse af medarbejdere og ledere. Kæden har haft fokus på at udnytte data bedre, så de enkelte restauranter får større indsigt i driften. Og for det tredje så har indretningen i de nyåbnede og ombyggede restauranter givet pote.

- Der er danske arkitekttegnede møbler. Der er rustikke sten på væggen. Det er en indretning, der minder om din lokale café, og så kombinerer vi det med, at du kan få et hurtigt måltid mad. Vi er i en branche, hvor hastighed spiller en rolle, men omgivelserne skal også være i orden, og vi får virkelig god feedback på vores nye indretning, siger Jens Broch.

Virksomheden forventer at åbne tre-fire restauranter i løbet af 2019, og at overskuddet lander over fem millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce