Annonce
Mindeord

Farvel til et lille, men stort menneske

Keld Petersen blev 92 år. Arkivfoto

Vejle: Bo Mikkelsen, Vejle, har skrevet mindeord som sin forhenværende chef, Keld Petersen, Vejle, der døde 1. april som 92-årig:

Tidligere radiochef Keld Petersen er her ikke mere, og han vil blive savnet af rigtig mange.

Det var med blandede følelser, at jeg for et par dage siden modtog meddelelsen om tidligere radiochef Keld Petersens død. Blandede følelser på den gode måde, vel at mærke.

Det er altid en sorg at miste et kært menneske, men når dette kære menneske hed Keld Petersen, så kan det ikke undgås, at der også dukker så meget positivt og menneskeligt op i relation til mennesket Keld Petersen.

Han var måske i virkeligheden én af de sidste af sin slags.

Jeg mødte Keld Petersen første gang i 1988. Da var han radiochef på Vejle Lokal Radio, og jeg blev reklamesælger, med base et helt andet sted i byen. Gradvist blev jeg dog mere og mere integreret i hjertet af det hele, Vejle Lokal Radios lokaler, først på Kirketorvet og siden i den tidligere Nyboesgades Skole.

Og det var her, jeg første gang mødte mennesket Keld Petersen på tæt hold.

I det store firkantede lokale sad han i sit hjørne, og kunne her skue ud over flokken af "lokal-radioter", der hver især havde deres funktion på den fremadstræbende lokalradio.

Tæt ved Keld sad på et tidspunkt journalisterne Jens Ancher og Jesper Christiansen, og over for Keld sad daværende musikchef og reklamesælger Peter Larsen, med det velklingende mellemnavn "Pop". Og så på tværs af lokalet sad jeg, nyansat reklamesælger, radiovært, quiz-vært m.m.

Jeg kunne altid iagttage Keld Petersen. Og vi er tilbage i den tid, hvor det var tilladt at ryge indendørs, og her var Keld Petersen i sit es. Han havde altid piben i munden, og ofte var der også ild i den.

Og når han lagde piben fra sig, var det for at tage én af de farvede mapper han altid havde lagt frem på skrivebordet. Heri lå alle planerne, opgaverne, beslutningerne og idéerne.

Og imens Keld Petersen udformede strategier og lagde planer, så løftede han en gang imellem blikket, tændte piben og kiggede ud i lokalet. Og her afsløredes den bedste egenskab, som Keld Petersen var i besiddelse af: menneskekundskab.

Denne menneskekundskab kom klart til udtryk en dag, hvor Keld henvendte sig til mig.

- Bo, kom lige med mig herind.

- Hvad drejer det sig om, spurgte jeg.

- Jeg kan mærke, at der er noget, der trykker dig...

I dag kan jeg ikke huske, hvad det drejede sig om, dengang, men det er heller ikke det væsentligste.

Det, der virkelig betød noget, var, at Keld både her og i mange andre sammenhænge satte sine ansattes ve og vel meget højt, og han havde øje for detaljerne. Det er en stor egenskab.

Og det øje for detaljerne brugte Keld også, da han sammen med sin tro følgesvend på fire ben, Bella, travede Vejle tynd og beskrev de mange ture både detaljeret og underholdende først i Vejle Amts Folkeblad og senere i en lille fin bog.

Jeg er selv den lykkelige ejer af denne lille bog, med en personlig hilsen fra Keld. Og for nogle måneder siden havde jeg den personlige glæde at møde Keld en sidste gang. Og kunne her konstatere, at Keld Petersen stadig var det samme hjertevarme, empatiske og hjertegode menneske, som jeg lærte at kende i 1988.

Et lille, men stort menneske med et humanistisk livssyn, der var større end de flestes, er her ikke mere.

Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce