Annonce
Skanderborg

Far til handicappet datter: Hun er glemt i vaccineplanen

De første til at blive vaccineret er plejehjemsbeboere og ansatte. Torsdag 31. december 2020. Foto: Mads Dalegaard
Som sundhedsstyrelsens vaccineplanen er nu, står handicappede ikke særligt prioriterede på listen. Det undrer hos patientforeninger for handicappede, hvor de i øjeblikket modtager opringninger fra bekymrede medlemmer, der føler sig overset.
Annonce

Skanderborg: En af dem, der mærker bekymringen, er John Simonsen, som er far til en 39-årig udviklingshæmmet datter og bestyrelsesmedlem i pårørendeforeningen Landsbyen Sølund. Han taler for beboerne på Sølund, som er et landsdækkende tilbud til de svageste handicappede borgere fra 35 forskellige kommuner. Stod det til ham, blev hans datter og de andre i samme situation som hende, vaccineret i dag.

- Det er virkelig en sårbar gruppe, og det undrer os vildt meget, at de ikke er med i samme omgang som ældreområdet, udtaler John Simonsen i Radio4 Morgen.

Det er ifølge ham en fejl, at beboere på socialtilbud ikke har en plads i køen til vacciner.

- Man kan sammenligne den gruppe på Sølund med et plejehjems demensafdeling. Ingen kunne forstille sig, at man sorterede demensafdelingen fra vaccinationsprogrammet. Det har man gjort her, siger John Simonsen.

Han forudser, at hvis hans datter bliver smittet og indlagt, vil hun være udadreagerende og ikke forstå hjælpen, og dermed skabe ekstra travlhed, på de i forvejen pressede hospitalsgange.

Patientforeningen har forsøgt at få kontakt til både sundhedsministeren og Søren Brostrøm, men har ikke fået noget svar tilbage. John Simonsen tror ikke, at de forstår hvilken gruppe, de udelukker i vaccineplanen.

- Jeg er sikker på, at hvis de vidste, hvilken gruppe mennesker, vi taler om, så ville de erfare, at det er en misforståelse, og at de selvfølgelig skal med i denne omgang, siger John Simonsen.

Hør hele interviewet med John Simonsen, far til udviklingshæmmet datter og bestyrelsesmedlem i Landsbyen Sølund, i Radio4 Morgen:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pludseligt dyk i populær uddannelse: - Det er mærkeligt, men der skal være plads til svigt

Debat

Debat: Vi vil have rent vand i hanerne

Coronavirus

Live:  Danmark finder første tilfælde af sydafrikansk virusvariant

Annonce