Annonce
Østjylland

Far og søn dræbt i sammenstød med letbane

En norsk personbil kolliderede lørdag med et letbanetog. Der var fire personer i bilen, en voksen mand og dennes søn blev dræbt, to andre er udenfor livsfare

GRENAA: To personer blev lørdag formiddag dræbt ved en ulykke, hvor letbanen kolliderede med en personbil i Trustrup på Djursland. I den norske personbil var der en norsk familie med to voksne og to børn. En 34-årig mand og dennes syvårige søn er afgået ved døden.

De to andre personer i bilen, en 32-årig kvinde og en seksårig pige, er udenfor livsfare.

Norsk politi har underrettet de pårørende. Ifølge NRK er familien fra kommunen Buskerud, der ligger vest for Oslo.

Østjyllands Politi modtog lørdag kl. 11.05 en anmeldelse om, at der på Albøgevej i Trustrup, var sket en ulykke mellem en norsk indregistreret personbil og et tog fra Letbanen.

På baggrund af anmeldelsen, blev der iværksat en massiv redningsindsats og herunder myndighedssamarbejde. I den forbindelse er der bla. rekvireret havarikommission og bilinspektør. Der pågår pt en større undersøgelse af uheldsstedet.

Af hensyn til den igangværende undersøgelse er det alt for tidligt at sige noget om årsagen til uheldet, lyder det fra Østjyllands Politi. Der er ikke konstateret tilskadekommende i letbanens tog. Der er pt ikke yderligere til uheldet, da undersøgelsen pågår på uheldsstedet.

Foto: Local Eyes

Kørsel indstillet

Ulykken betyder, at der er store forstyrrelser i letbanekørslen.

Klokken 14.50 skrev Midttrafik:

- Der køres én gang i timen i hver retning mellem Odder og Hornslet. Kørslen er helt indstillet mellem Hornslet og Grenaa pga. politiets arbejde. Der er indsat erstatningsbusser. Kunder på Hornslet - Grenaa strækningen kan benytte sig af Midttrafiks rejsegaranti.

Du kan følge den aktuelle trafikinformation på Midttrafiks hjemmeside.

Foto: Local Eyes
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Elegant midtbanespiller månedens spiller i Superligaen - Esbjerg fyrer træneren, men assistenten er ikke i spil som afløseren.

Annonce