x
Annonce
Kultur

Far og musiker inviterede sine børn med i studiet

Esben Kronborg sendte sidste år sit seneste album, det dansksprogede og selvbetitlede "Esben Kronbrog", på gaden. Efter releaseturnéen inviterde han sit band - og sine døtre - med i studiet. Dels for at vise børnene, hvad far laver, når han tager til København, dels for at indfange nogle af numrene i en live-optagelse. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Esben Kronborg udsender livesessions efter en dag på jobbet med sine døtre - og sit band.

Horsens: Far, hvad laver du egentlig, når du tager på arbejde?

Det spørgsmål er der formentlig mange fædre, der i tidens løb er blevet stillet af deres nysgerrige poder. Det er næppe altid let at svare, men den horsensianske musiker - og far til tre - Esben Kronborg har nu gjort et seriøst forsøg.

For noget tid siden inviterede han ganske enkelt sine piger med i Black Tornado-studiet i København, hvor han skulle indspille med sit band, og ud af den oplevelse er der nu kommet to live-session-optagelser, som musikeren har udgivet.

- Pigerne spørger tit, hvad jeg laver i København. Så jeg tog dem med i studiet for at vise dem det. De fik lov til at sidde i midten og lytte med. De var svære at imponere, fortæller Esben Kronborg om besøget på "fars job".

Annonce

De fik lov til at sidde i midten og lytte med. De var svære at imponere.

Esben Kronborg

Familiefar om dagen - popsanger om natten

Om musikerens fans er nemmere at imponere end hans døtre, er uvist, men man kan se begge optagelser på Esben Kronborgs Youtube-kanal.

Apropos hans børns undren handler den ene sang, "(Lad Os Mødes Et Sted I Nat) Når Den Sidste Er Gået Hjem", netop om Kronborgs egen indsats for at navigere i rollen som både familiefar og turnerende musiker.

- Kan man kombinere rockstjernedrømme med et familieliv som far til tre? Kan man gå efter drømmen samtidig med, at man skal forsørge og passe på sin familie? Kan man være popsanger om natten og far om dagen, spørger han.

Stop i Horsens

Den anden livesession-video er med nummeret "Fjenden I Mig", og ud over udgivelsen af livesessions er Esben Kronborg på vej ud på en mindre forårsturné.

Den inkluderer blandt andet også et stop på Kulisselageret i hjembyen, hvor han 8. april spiller sammen med tre andre musikere ved premieren på et nyt koncert-koncept kaldet "Sange Fra Kanten", som han selv har udviklet.

Ved "Sange Fra Kanten", som Kronborg håber at brede ud til spillesteder flere steder i landet, spiller forskellige musikere, som på en eller anden måde hver især befinder sig på det etablerede musikdanmarks kant; det kan for eksempel være kanten af et gennembrud eller rent geografisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce