Annonce
Debat

Far i Vestbyen: Tænk noget fartdæmpning ind på den vej

Anders Bruun Rasmussen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Kan du godt lide at køre stærkt i din bil, kan du overveje at tage til Tyskland eller Ungarn, hvor du mod betaling kan få lov til at udleve din indre Nigel Mansell eller Jan Magnussen på et lukket baneanlæg.

Det smarte ved sådan et baneanlæg er, at det er designet til at køre stærkt på. Det er også designet således, at der ikke er adgang for cyklister, skolebørn eller andre bløde trafikanter.


Selvom man måske skulle tro det, er Priorsløkkevej ikke en del af langsiden på en racerbane, og derfor er det noget forbandet skrammel, at der bliver kørt så stærkt på den.

Anders Bruun Rasmussen


Selvom man måske skulle tro det, er Priorsløkkevej ikke en del af langsiden på en racerbane, og derfor er det noget forbandet skrammel, at der bliver kørt så stærkt på den.

Det skal stoppe nu, og derfor må jeg opfordre kommunens teknik- og miljøafdeling til snarest muligt at tænke noget fartdæmpning ind på den vej.

Og når man nu går i gang med det, kan man passende lave en samlet plan for resten af vestbyens vejnet.

Jeg er klar over, at det ikke er de eneste veje i kommunen, der kunne trænge til et bump eller en chikane. Men det er nu engang her, mine børn har deres gang til og fra skole, børnehave og fritidsaktiviteter.

Det kunne jeg egentlig godt tænke mig de kunne få lov til uden at skulle sætte livet på spil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce