Annonce
Sport

Fanforening opfordrer danske fans til at blive væk fra VM

Festen på tribunerne var stor under EM i sommer, men hvis det står til Danske Fodboldfans, skal ingen danskere bakke op om fodboldlandsholdet i Qatar næste år. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis det står til fansammenslutningen Danske Fodboldfans, får landsholdet ingen dansk opbakning i Qatar.

Danske fodboldfans skal blive hjemme fra VM i Qatar næste år.

Sådan lyder opfordringen fra foreningen Danske Fodboldfans (DFF), der er en sammenslutning af flere af landets officielle fodboldfanklubber.

Onsdag har foreningen sendt budskabet ud på sin hjemmeside. Det er sket som reaktion på, at Qatar ikke har rykket sig tilstrækkeligt på en række krav om forbedringer, som DFF stillede i marts i år.

Annonce

- Vi håber, at vi kan få alle danske fans til at blive væk, og at vi kan inspirere andre fans i hele verden til kritisk at overveje, om de skal tage afsted.

- Så længe fans deltager i fodboldfesten i Qatar eller tænder tv-skærmen derhjemme, opnår Qatar sin målsætning om eksponering, siger DFF-formand Christian Rothmann, der tidligere har været med til at stille et borgerforslag om en generel boykot af VM i Qatar.

- Det allerbedste vil være, at alle bliver væk, siger han.

De krav, som DFF stillede i marts var, at pressen skal have fri adgang i hele landet, at uvildige observatører skal overvåge forholdene for migrantarbejdere, at observatørerne sikrer, at migrantarbejderne får løn, og at afdøde migrantarbejdere obduceres.

Derudover var det et krav, at mænd og kvinder kan se fodbold på samme tribune i Qatar, og det er ifølge DFF det eneste krav, landet efterlever.

I forhold til de krav, Qatar ikke efterlever, henviser han til en rapport, Amnesty International frigav i sidste uge.

Her fremgik det, at migrantarbejdernes hverdag ofte ikke er forbedret, selv om landet har indført en række lovændringer, der på papiret bør forbedre arbejdsforholdene.

Derudover peger han på, at to norske journalister i denne uge har været anholdt i Qatar, selv om VM-værtslandet har forsikret, at pressen kan rapportere frit og kritisk derfra.

- Deres løfter er ikke meget mere værd end det papir, de er skrevet på, siger han.

Christian Rothmann erkender, at han ikke havde store forventninger om, at Qatar ville ændre alverden på grund af krav fra en dansk fansammenslutning.

- Men jeg synes da, det ville være forkert ikke at give dem muligheden, siger han.

Han fortæller, at DFF løbende har været i dialog med Dansk Boldspil-Union (DBU), og at unionen er orienteret om onsdagens udmelding.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Populært padelcenter solgt til stor svensk kæde: Vi har fået et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Horsens

Knap 10.000 folkeskolelever kan måske se frem til tidlig juleferie

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Horsens

Anna Sophia er danmarksmester i styrkeløft - men det er et helt andet løft, hun bliver hyldet for

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Horsens

Ups - cyklist kørte over for rødt lys - så ikke lige politibilen i nærheden

Annonce