Annonce
Hedensted

Familievirksomhed gennem fire generationer frygtede at gå nedenom og hjem: Nu oplever de den bedste sommer i mere end et årti

I 1968 åbnede Hanne Munkholm (t.v.) og Henning Munkholm (t.h.) Belle Kunst. I 2010 overtog deres børn Helle Munkholm (i midten) og Martin Munkholm (i midten) virksomheden. I 2017 kom Trine Munkholm (forrest), datter af Helle Munkholm, i lære og er i dag medindehaver. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Indehaverne af Belle Art Gallery og Belle Carpets and Rugs frygtede, at konsekvenserne af coronavirussen ville være så fatale, at det kunne ende med en nedlukning - men i stedet gennemlever familievirksomheden nu sin bedste sommer i mere end et årti.
Annonce

Belle: Det er som at komme kørende med 300 kilometer i timen ind i en væg. Nu går vi simpelthen nedenom og hjem.

Således tænkte Helle Munkholm, den 53-årige medindehaver af kunstgalleriet Belle Art Gallery og specialbutikken for orientalske tæpper og kelim Belle Carpet and Rugs, da coronavirussen gjorde sit indtog i det danske samfund for godt fire måneder siden.

- Vi stod med to ferniseringer i galleriet, som gik fuldstændig i vasken. Der kom ingen mennesker, og vi kunne tydeligt mærke, at kunderne ikke vidste, hvilket ben, de skulle stå på, så det hele så rigtigt skidt ud, siger Helle Munkholm, der sammen med sin lillebror overtog virksomheden fra forældrene Hanne og Henning Munkholm i 2010.

Annonce

Rendt over ende

Men efter en uges tid skete det nøjagtigt modsatte af, hvad søskendeparret havde frygtet.

Belle Art Gallery og Belle Carpets and Rugs

Sælger kunst af danske og internationale kunstnere og egen import af persiske tæpper fra Iran.

Åbnede i 1968 i Belle med Hanne og Henning Munkholm som ejere.

Hanne Munkholms forældre drev fra 1953 Horsens Kunstgalleri. Kunstgalleriet har siden da været i familien Munkholms eje, men flyttede i 2012 til Belle.

I 1988 kom nu 53-årige Helle Munkholm ind i firmaet, og i 1991 blev broderen Martin Munkholm også en del af det. De to søskende blev ejere i 2010.

Samtidig besluttede søskendeparret sig for at udbygge galleriet i Belle og flyttede Horsens Kunstgalleri dertil, så gallerierne blev slået sammen. Åbningen fandt sted i 2012, hvor Belle Kunst fik nyt navn og nu hedder Belle Art Gallery og Belle Carpet and Rugs, hvor handlen sker fra to forskellige bygninger på Vejlevej.

I december 2017 kom nu 25-årige Trine Munkholm, datter af Helle Munkholm, i lære i galleriet - hun er nu medindehaver.

Kort forinden havde de ellers sendt én af deres fire ansatte hjem, ligesom planen var at tage kortvarig afsked med endnu en ansat nogle uger senere.

I stedet var der pludselig akut behov for fuld bemanding på det 750 kvadratmeter store galleri i Belle.

- Vi blev rendt fuldstændig over ende. Folk blev sendt hjem fra deres arbejde, hvorefter de begyndte at tage hånd om deres bolig. Så kom de lige i tanke om, at de manglede et tæppe i stuen og et maleri på væggen, og så henvende de sig jo hos os, fortæller en storsmilende Helle Munkholm, der derfor straks kaldte den hjemsendte tilbage på arbejde.

Annonce

Bedste sommer hidtil

Men den mere end 50 år gamle familievirksomheds succes er ingenlunde ovre endnu – og udløbsdatoen er ikke til at spore.


Vi stod med to ferniseringer i galleriet, som gik fuldstændig i vasken. Der kom ingen mennesker, og vi kunne tydeligt mærke, at kunderne ikke vidste, hvilket ben, de skulle stå på.

Helle Munkholm


Almindeligvis starter Belle Art Gallerys og Belle Carpets and Rugs lavsæson ellers i maj, når blå himmel og solskinsvejr foretrækkes fremfor kunst og tæpper, men sådan har det ikke været i år.

- Vi har haft virkelig, virkelig travlt, og det har vi fortsat nu. Det er utvivlsomt den bedste sommer, vi har oplevet, siger Helle Munkholm.

Hun påpeger, at den varige succes i høj grad skyldes, at danskerne tilbringer ferien indenlands - og at kunsten for alvor har vundet indpas i deres bevidsthed.

Derfor har Belle Art Gallery - som normalt ikke afvikler separatudstillinger i sommerperioden - netop nu gang i en ekstraordinær udstilling af kunstneren Niels Erik Von Skovballes værker, som vil være tilgængelig frem til 30. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce