Annonce
Horsens

Families hus i Kattesund skal rives ned: Har stadig intet hørt fra udlejeren

Familien Brüssow Jensin har boet i Kattesund 20 i tre år, og halvdelen af tiden har de måttet leve med usikkerheden om deres fremtid. - Det er svært, ikke mindst for børnene, som ligesom os er faldet godt til her. Vi havde regnet med at skulle bo her 10-12 år og så finde noget nyt, når børnene er fløjet fra reden. Nu bliver det måske kun til fire-fem år, siger Daniel Brüssow Jensin. Arkivfoto: Morten Pape
Familien Brüssow Jensin blev i maj 2018 via Folkebladet bekendt med planer om, at deres byhus skulle rives ned. Udlejeren havde ikke kontaktet dem, og i dag har de stadig intet hørt.

Horsens: Mere end et år efter, at udlejeren i Folkebladet meldte ud, at deres hus i Kattesund stod til at skulle rives ned, lever familien Brüssow Jensin stadig i uvished om deres fremtidige boligsituation. Udlejeren er tavs.

Familien, som består af mor, far og tre teenagebørn, bor i nr. 20, et af de fem huse i Kattesund, der står til at blive revet ned, når Torvekarreen mellem Kattesund, Torvet og Borgergade efter planen skal byfornys med et tre-cifret antal nye lejligheder og en dagligvarebutik.

- Det værste er tavsheden og uvisheden om, hvor vi bor om et år eller to, siger Daniel Brüssow Jensin.

Kattesund 20 og resten af karreen ejes af selskabet Spring Estate Amagerkild A/S. I maj 2018, da Folkebladet besøgte familien første gang, forklarede Erik Metellus fra Spring Estate Amagerkild, at udlejeren ikke ville ulejlige lejerne, før der var et konkret projekt.

"Lige så snart vi har et konkret projekt, vil vi selvfølgelig kontakte lejerne og finde en god løsning," sagde han dengang.

Lige før sommerferien kom så lokalplanforslaget for byggeriet, hvor det står klart, at ejeren ønsker at rive de fem huse i Kattesund 12-20 ned. Lokalplanforslaget er sendt i høring, men selv om der altså nu foreligger et konkret projekt, har familien fortsat intet hørt fra udlejeren.

- Efter den første artikel i Folkebladet blev vi faktisk kaldt til et møde hos udlejeren, men det handlede mere om, at de var utilfredse med, at vi var gået til pressen, og de ville dysse os ned. Det er den eneste kontakt, der har været, konstaterer Daniel Brüssow Jensin.

Det har ikke været muligt for Folkebladet at få en kommentar fra Erik Metellus til denne artikel.

Annonce
Det værste er tavsheden og uvisheden om, hvor vi bor om et år eller to.

Daniel Brüssow Jensin, Kattesundet 20

- De skal hjælpe os

Spørgsmålene hober sig op hos familien: Skal vi flytte og hvornår? Vil I hjælpe os med at finde en ny bolig?

- Det eneste, vi ønsker, er, at de vil tage dialogen med os. At vi sætter os ned sammen og prøver at finde en løsning, der fungerer for os. Jeg har læst mig frem til, at vi har et års opsigelse, og at udlejeren har pligt til at hjælpe os med at finde en anden bolig. De skal altså hjælpe os, men jeg forventer egentlig ikke, at det vil ske, siger Daniel Brüssow Jensin.

- Vi har selv set på nogle muligheder, men det er svært at finde noget lignende i midtbyen, hvor vi har god plads, vores eget udeareal, og hvor vi også kan have vores hund, siger han.

Selvom lokalplanforslaget ikke er endeligt vedtaget af byrådet, anerkender Daniel Brüssow Jensin, at løbet nok er kørt i forhold til at blive boende i Kattesund.

- Vi synes da stadig, at det er synd, at man vil rive et charmerende byhus ned, men vi accepterer selvfølgelig, at man vil noget andet. Og planerne ser da egentlig fine ud, siger han.

Ligeglad med ejendommen

Da Folkebladet besøgte familien i fjor, klagede de over, at udlejeren ikke vedligeholder ejendommen. Det er kun blevet værre siden, konstaterer de.

- Ejendommen bliver passet mindre og mindre. Det virker, som om de er fuldstændig ligeglade.

- Det kan godt være, at huset skal rives ned, men man kan vel godt forvente, at de indtil da passer huset. Vi betaler trods alt stadig en pæn husleje, siger Daniel Brüssow Jensin

- Man bliver da lidt opgivende. Og vi føler os ikke rigtigt hjemme her mere. Vi er ikke i panik, men det er klart, at det påvirker vores hverdag, at vi ikke kender vores fremtid, siger hustruen, Heidi Brüssow Jensin.

Familien Brüssow Jensins byhus på Kattesund 20 står til at blive revet ned i forbindelse med byfornyelsen i Torvekarreen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce