Annonce
Horsens

Familie fra Horsens mistede bror og svigerinde i terrorangreb

Terrorangrebet mod kirker og hoteller søndag kostede i alt 359 mennesker livet, heriblandt en horsensiansk mands lillebror og svigerinde. Arkivfoto
Nithiyananthan Karthigaseu, der bor i Horsens med sin familie, mistede sin 60-årige lillebror og svigerinde ved terrorangrebet søndag. Han er nu på vej til begravelse i Schweiz, hvor hans lillebrors familie boede.

Horsens: Bombeangrebene på hoteller og kirker påskedag i Sri Lanka har også ramt hårdt i Horsens.

TV Syd skriver på sin hjemmeside, at den tamilske familie Karthigaseu, der bor i Horsens, mistede to familiemedlemmer ved terrorangrebet. Nithiyananthan Karthigaseu har mistet sin 60-årige lillebror og svigerinde. Parret var på en to uger lang påskeferie i hjemlandet Sri Lanka, som de havde sparet op til gennem længere tid.

Parret boede ifølge TV Syd på Hotel Cinnamon Grand i hovedstaden Colombo sammen med deres to voksne børn. Børnene var ikke i restauranten, da selvmordsbomberen udløste sin sprængladning omkring klokken ni søndag morgen. Men det var forældrene, som var gået ned for at spise morgenmad en halv time tidligere.

Det fortæller Nithiyananthan Karthigaseu til TV Syd. Han er nu på vej til Schweiz for at være med til begravelsen. Hans lillebrors familie boede i den schweiziske by Bern.

Nithiyananthan Karthigaseus lillebror og hans familie var for bare tre uger siden i Danmark, hvor de var gæster til et bryllup i Horsens.

Bombeangrebene søndag kostede 359 mennesker livet. Heriblandt tre af den danske Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens børn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Annonce