Annonce
Horsens

Falske penge i omløb: Yngre mand betalte med vellignende seddel hos fiskehandler

Sydøstjyllands Politi advarer om falske penge i beløb på baggrund af en betaling hos Leo's Fisk og Vildt i Hestedamsgade. Foto: Thomas Baden Sørensen
Politiet meget gerne vil høre fra borgere i sag om betaling med falsk seddel hos fiskehandler.
Annonce

Horsens: En yngre mand betalte fredag eftermiddag med en falsk 1000-kroneseddel hos Leo's Fisk & Vildt i Hestedamsgade, og politiet benytter nu lejligheden til at advare byens forretningsdrivende om, at der kan være falske penge i omløb.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

- Manden kom ind i butikken, udvalgte varer og betalte med sedlen, der senere har vist sig at være falsk. Desuden bad han også butikken om at få vekslet en anden 1000-kroneseddel. Det fik han dog ikke held med, siger Stig Simonsen, der opfordrer byens butikker - de der stadig holder åbent - til at være ekstra opmærksomme.

- Der er tale om en vellignende seddel, som nu er i politiets varetægt, siger han.

Manden, der betalte med de falske penge hos Leo's Fisk & Vildt, beskrives som 20-30 år, 175-185 cm høj og almindelig af bygning. Han er brun i huden og har sort kort hår. Derudover har han tætklippet sort skæg på kinderne og bærer briller.

I fredags var han iført en lysgrå trøje med lynlås, sort vinterjakke med hætte, mørke bukser og sorte sko.

- Ekspedienten har oplyst, at han taler dansk med lidt accent, og så har han et særligt kendetegn i form af en skæv lillefinger på venstre hånd, oplyser Stig Simonsen, der understreger, at politiet meget gerne vil høre fra borgere, der mener at kunne genkende manden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce