Annonce
112

Falsk hjemmehjælper på spil igen

Den falske hjemmehjælp tørrede støv af, før han forsvandt igen. Med sig havde han kvindens taske og pung. Arkivfoto
"Ikke særlig køn" mand snød sig ind hos 74-årig kvinde og stjal hendes taske og pung.

Odder: For tredje gang i løbet af få dage har ældre borgere i Odder haft besøg af en mand, der udgiver sig for at være hjemmehjælper. Og han er angiveligt "ikke særlig køn."

Det oplyser Østjyllands Politi, som tirsdag fik endnu en anmeldelse om, at en mand mandag ved 17-tiden ringede på hos en 74-årig kvinde. Her udgav han sig for at være hjemmehjælper, hvorefter hun lukkede ham ind – og han begyndte at tørre støv af.

Da manden var færdig med at tørre støv af, forlod han kvindens bolig, og kort efter opdagede hun, at hendes taske og pung, som havde stået på bordet, var forsvundet.

Annonce

Spørg om ID

Avisen skrev allerede først på ugen om et tilsvarende besøg hos en anden ældre kvinde i Odder. Det fandt sted mandag formiddag, men her blev der dog ikke stjålet noget. Endvidere er ældre- og omsorgschef i Odder Kommune, Anne Stenbæk, blevet orienteret om endnu et uønsket besøg i fredags. Det er dog uvist, om der er tale om den samme mand.

Både Anne Stenbæk og Østjyllands Politi opfordrer nu ældre borgere til at bede om at se ID med foto, hvis de får besøg af en hjemmehjælper, som de ikke kender.

Af døgnrapporten fremgår det, at den mand, som indtil nu har snydt sig ind hos ældre borgere i Odder er en mand, dansk af udseende, 170-175 cm høj, almindelig af kropsbygning, samt at han har lys hud og kort, lyst hår. Manden taler dansk og er ifølge døgnrapporten "ikke særlig køn".

Østjyllands Politi hører gerne fra alle, der kan have oplysninger om manden, på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce