Annonce
Horsens

Fallulah satte fut i gågaden: - Pink er et forbillede

Fallulah holdt sig ikke tilbage, da hun varmede op til Pink-koncerten i gågaden onsdag eftermiddag. Foto: Morten Pape
De mange Pink-publikummer, der lagde vejen forbi gågaden før onsdagens koncertbrag, fik sig et solidt skud energi, da Fallulah satte kog under opvarmningen.
Annonce

Horsens: Hen ad eftermiddagen havde den lyserøde opvarmningsfest i gågaden nået sit foreløbige højdepunkt, da den danske og internationalt kendte sangerinde, Fallulah, gik på scenen i Søndergade.

Trods det kortvarige regnskyld, der begyndte, netop som sangerinden fattede mikrofonen, gik der ikke længe, før den rockende Fallulahs toner smittede af på forsamlingen, som blev større og større i takt med, at musikken spillede.

Det gjaldt også Natacha Vinten, 25, og Ida Vinten, 48, fra Svendborg, der var på mor og datter-tur - kulminerende med aftenens Pink-koncert.

- Hele Horsens er jo bare en fest i dag. Vi bor oppe på hotellet og kunne fornemme, at der var gang i den i gågaden. Og når nu Fallulah skulle spille, tog vi selvfølgelig også hendes koncert med, siger Ida Vinten.

I det hele taget bar forsamlingen præg af, at Pink-koncerten efterhånden kun var få timer væk. I menneskemængden kunne der spottes iklædt de rigtige - lyserøde - farver.

Gågade-opvarmningens hovednavn, Fallulah, tog endda selv del i farve-festen og indtog scenen med knaldrøde læber og iført lyserød kjole.'

- Jeg er selv helt vild med Pink og har lyttet en masse til hende hjemme på pigeværelset. Hun er et forbillede og en mega fed musiker, der stadig fornyer sig og har formået at holde sig aktuel gennem så mange år, siger sangerinden.

Vurderet ud fra Fallulahs sprudlende optræden, gav hun de mange Pink-fans den perfekte ladning energi, inden de senere kunne bevæge sig mod Casa Arena til aftenens lyserøde brag.

Jeg er selv helt vild med Pink og har lyttet en masse til hende hjemme på pigeværelset. Hun er et forbillede og en mega fed musiker, der stadig fornyer sig og har formået at holde sig aktuel gennem så mange år.

Fallulah, sangerinde

Annonce
Annonce
Horsens

Jonas Dal: AaB var bedre end os

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce