Annonce
Indland

FAKTA: Tæt på en halv million har påbegyndt vaccinationen

Siden torsdag har yderligere 16.000 fået mindst et stik med vaccinen, viser tal fra Statens Serum Institut.

Siden torsdag har 18.000 personer i Danmark fået det sidste skud med coronavaccinen. De kan nu kalde sig færdigvaccinerede.

I alt har tæt på en halv million danskere - nærmere bestemt 495.666 personer - fået mindst et stik med coronavaccinen, siden de første stik blev givet den 27 december. Det svarer til 8,5 procent af befolkningen.

Det svarer til 8,5 procent af befolkningen. Af dem mangler 60 procent at få det sidste stik, før de kan kalde sig færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen har hidtil forventet, at alle danskere kan være færdigvaccinerede inden den 27. juni.

Dog er den dato ifølge B.T. fredag udskudt med tre uger grundet leveranceforsinkelse. Ifølge avisen er leverancer fra Johnson & Johnson, hvis vaccine snart forventes godkendt af EU, forsinket.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt. I parentes er angivet, hvor stor en andel der er blevet vaccineret:

* Region Hovedstaden: 150.810 personer har påbegyndt vaccination (8,1 procent).

Færdigvaccinerede: 60.628 (3,3).

* Region Midtjylland: 112.939 (8,5).

Færdigvaccinerede: 42.440 (3,2).

* Region Nordjylland: 51.542 (8,7).

Færdigvaccinerede: 19.328 (3,3).

* Region Sjælland: 73.460 (8,8).

Færdigvaccinerede: 26.900 (3,2).

* Region Syddanmark: 106.915 (8,7).

Færdigvaccinerede: 40.675 (3,3).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live eller fortsat har bopæl i Danmark.

Det betyder, at folk, som har modtaget vaccinen, men efterfølgende er flyttet eller afgået ved døden, bliver taget ud.

Statens Serum Institut kan ikke oplyse antallet af borgere, der har påbegyndt vaccination, og som siden er afgået ved døden.

Bemærk, at antallet af mennesker, der har fået første stik, også omfatter de personer, der har færdiggjort vaccinationen.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut.

/ritzau/

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce