Annonce
Indland

FAKTA: Se her hvad coronavirus og Covid-19 er

Lizabeth Menzies/Ritzau Scanpix
Den første dansker er konstateret smittet med coronavirus. Sundhedsstyrelsen forventer flere tilfælde.

Natten til torsdag er den første dansker konstateret smittet med Covid-19.

Annonce

Ifølge de danske sundhedsmyndigheder har det bare været et spørgsmål om tid, før coronavirus nåede Danmark.

Meldingen kom efter sidste weekends spredning af coronavirus i det nordlige Italien. Tirsdag ændrede Sundhedsstyrelsen risikovurdering og udsendte nye retningslinjer for håndtering af sygdommen.

Se her, hvad corona og Covid-19 er:

* Corona - humane coronavirus (CoV) har navn efter de kronelignende pigge, der findes på virussets overflade.

* Corona er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.

* Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. Mers og Sars er mest sjældne og alvorlige.

* Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type conoravirus, som ikke tidligere er set hos mennesker.

* Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, men får af det nye coronavirus, har fået navnet Covid-19.

* Det første tilfælde blevet fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019.

* Udbruddet omfattede til at begynde med personer, der havde haft kontakt med Huanan Seafood Wholesale Market i byen. Her blev der solgt fisk, men også levende vildt og opdrættede dyr.

* De første syge er formodentligt blevet smittet efter kontakt med inficerede dyr.

* Der er siden blevet påvist ny coronavirus i prøver fra markedet, men smittekilden er endnu ikke identificeret.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist fik ildebefindende og endte i baghave

Annonce