Hvert år udgiver organisationen Transparency International, der oplyser om og kæmper mod korruption, et indeks over niveauet af korruption i 180 lande.
På listen tildeles hvert land point mellem 1 og 100. Jo flere point et land får, des mindre korrupt er det.
Det er landeeksperter, erhvervsfolk og en stor mængde data, der ligger til grund for udarbejdelsen af rapporten.
Indekset måler blandt andet korruption i forhold til bestikkelse og styring af offentlige midler i den offentlige sektor.
Det måler derimod ikke eksempelvis korruption i den private sektor, hvidvask og skattefusk.
Disse ti lande har mindst korruption ifølge indekset:
1. Danmark, 88 point.
1. New Zealand, 88 point.
3. Finland, 85 point.
3. Singapore, 85 point.
3. Sverige, 85 point.
3. Schweiz, 85 point.
7. Norge, 84 point.
8. Holland, 82 point.
9. Tyskland, 80 point.
10. Luxemborg, 80 point.
Disse ti lande har mest korruption ifølge indekset:
1. Haiti, 18 point.
1. Nordkorea, 18 point.
3. Libyen, 17 point.
4. Ækvatorialguinea, 16 point.
4. Sudan, 16 point.
6. Venezuela, 15 point.
6. Yemen, 15 point.
8. Syrien, 14 point.
9. Somalia, 12 point.
9. Sydsudan, 12 point.
Kilder: Transparency International.
/ritzau/