Annonce
Alarm 112

FAKTA: Demonstranter sigtes for angreb på regeringen

Foreløbig er tre mænd anholdt for afbrændingen af en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen. To af de anholdte fremstillles søndag i grundlovsfohør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mænd fremstilles i grundlovsforhør - sigtet for at afbrænde en statsministerdukke. Læs om sigtelsen her.
Annonce

To mænd fremstilles søndag i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, hvor de er sigtet for at afbrænde en mannequindukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en demonstration.

Mændene er sigtet efter straffelovens paragraf 113 stk. 2, som omhandler angreb på regeringen.

Subsidiært - hvis der ikke findes belæg for det første - sigtes de efter paragraf 115 samt 266 om trusler.

I alle tilfælde sigtes de efter paragraf 81d stk. 4, fordi forbrydelsen ifølge politiet er begået med baggrund i coronaepidemien. Det er en skærpende omstændighed. Læs om paragrafferne her:

* Straffelovens paragraf 113:

Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid.

Stk. 2) Samme straf kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret.

* Straffelovens paragraf 115:

Begås, uden at forholdet falder ind under paragraf 112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil det dobbelte.

* Straffelovens paragraf 266:

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

* Straffelovens paragraf 81d stk. 4:

Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Kilde: Københavns Politi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce